Ehm Hans Strømberg, 17471830 (83 år gammel)

Navn
Ehm Hans /Strømberg/
Fornavne
Ehm Hans
Efternavn
Strømberg
Født før 1. juni 1747 25
Dåb 1. juni 1747 25 (0 dage gammel)
Note: Faddere:

Faddere: Pieter Pietersen ? Hans ? Pieter Povelsen

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer

Seneste forfatter Redaktionen

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Mors dødAnna Pietersdatter
1770 (22 år gammel)

Religiøst ægteskabSkipper Hans Rasmussen PyntVis familie
10. oktober 1773 (26 år gammel)
Note: Forlovere:

Forlovere: Anders Pedersen Holm, Brudgommens Stiffader Pieter Hansen Strómberg, Brudens Fader

Søns fødselStyrmand Rasmus Hansen Pynt
før 20. marts 1774 (26 år gammel)
Søns dåbStyrmand Rasmus Hansen Pynt
20. marts 1774 (26 år gammel)
Note: Faddere:

Faddere: Pieter Povelsen Marchen Pietersdatter Isbrandt Cornelius

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Datters fødselAnne Hans Pynt
1777 (29 år gammel)
Søns fødselMatros Hans Hansen Pynt
1782 (34 år gammel)
Søns fødselJohn Hansen Pynt
1785 (37 år gammel)
Family censusSkipper Hans Rasmussen PyntVis familie
1. juli 1787 (40 år gammel)
Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragøe Bye, [ Matr. 252, Strandstræde 13/von Ostensgade 33 ], ,
Strandstræde 13, Dragør
Strandstræde 13, Dragør

Note: Strandstræde 13

Strandstræde 13 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Foto: Jørgen D. Petersen.

Matrikel nr. 252

Her på hjørnet af von Ostensgade boede omkring 1700 Christen Stephensen, der var født inde i Sundby.

Efter konens død i 1717 giftede han sig med en enke, Maritje Madsdatter fra Strandgade 30, og tilsyneladende flyttede han der hen, idet han overlod sit hus til datteren Anna og hendes mand Oluf Brodersen.

Dette pars datter, Dorthe Ole Broders, gift med styrmand Jens Jensen Smed, flyttede derefter ind. Huset var da betegnet som et 4-fags hus.

Syv måneder efter deres bryllup fødte Dorthe tvillinger - to små piger, hvoraf den ene var dødfødt. Dorthe selv overlevede ikke denne fødsel og blev begravet samme dag, som den anden lille pige blev døbt og fik sin mors navn. Den lille Dorthe opnåede dog kun at blive 10 måneder gammel.

Jens giftede sig igen. Det var med Anna Mads Wærth fra Kongevejen 11. De fik nogle børn, som ikke levede ud over spædbarnsalderen. Men i slutningen af september 1766 druknede Jens inde i København ved "Asiatisk Compagnis grav". Hans lig blev ført hjem og begravet fra Store Magleby kirke 4 dage derefter.

Anna giftede sig senere med en enkemand og vognmand Niels Erichsen med tilnavnet "den yngre" for ikke at blive forvekslet med lodsen Niels Erichsen. Niels boede da på Vestgrønningen 32, og parret har formodentlig kort tid efter taget ophold her.

Huset blev derefter overtaget af Annas lillebroder, vægter og skomager Jacob Madsen Wærth og hustru Marie Pedersdatter. Jacob døde 35 år gammel en vinternat i 1783, mens han var på arbejde. Præsten skrev i kirkebogen, at han "blev funden død på gaden søndag morgen den 21. december, men ved obduktionsforretningen befunden ej at være tilføjet nogen skade eller overlast af nogen".

Det må være kort tid herefter, at huset blev overtaget af skipper Hans Rasmussen Pynt og hustru Ehm Hans Strømberg. De var blevet gift i 1774 og havde allerede 3-4-børn. Hans var født henne i Strandstræde 21, mens Ehm havde trådt sine børnesko i Lybækstræde 4. Det ser ud, som om Hans hovedsagelig har været skipper på københavnske fartøjer. Han døde i 1816, mens Ehm levede til 1830.

Ehms sølv-hovedvandsæg blev engang i 1980'erne solgt på auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

Efter Ehms død blev huset overtaget af matros Claes Nielsen Finne, der var født i nabohuset, Strandstræde 17. Han var gift med Gerdte Tønnes Jansen, som stammede fra Vestgrønningen 30.

Note: Strandstræde

Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde.

Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.

I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle.

Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet.

Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere.

Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn.

Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger.

FolketællingAnne Hans Pynt
1. juli 1787 (40 år gammel)
FolketællingMatros Hans Hansen Pynt
1. juli 1787 (40 år gammel)
FolketællingStyrmand Rasmus Hansen Pynt
1. juli 1787 (40 år gammel)
Søns fødselMatros Jan Hansen Pynt
før 12. oktober 1788 (41 år gammel)
Family censusSkipper Hans Rasmussen PyntVis familie
1. februar 1801 (53 år gammel)
Adresse: Strandstræde 13 Dragøe Bye Matr.Nr.252
Barnebarns fødselAfh Rasmus Pynt
1802 (54 år gammel)

Barns ægteskabMatros Jan Hansen PyntAnne Pieter StrømbergVis familie
19. februar 1809 (61 år gammel)
Barnebarns fødselAnna Jan Pynt
26. juni 1809 (62 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbAnna Jan Pynt
2. juli 1809 (62 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Pieter Henriksen Anna Pietersdatter Anna Hansdatter

Barns ægteskabMatros Jan Hansen PyntNeel JansVis familie
efter 1811 (63 år gammel)
Barnebarns fødselPeter Hansen Pynt
1814 (66 år gammel)
Barnebarns fødselStyrmand Jacob Jansen Pynt
30. november 1814 (67 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns dåbStyrmand Jacob Jansen Pynt
4. december 1814 (67 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: skal nærlæses

Note: Store Magleby Kirke,

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Barnebarns fødselTrein Hans Pyntsdatter
1815 (67 år gammel)
Ægtemands dødsfaldSkipper Hans Rasmussen Pynt
16. juni 1816 (69 år gammel)
Adresse: Dragør
Ægtemands begravelseSkipper Hans Rasmussen Pynt
20. juni 1816 (69 år gammel)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Barnebarns fødselPlejebarn Ehm Jan Pyntsdatter
1819 (71 år gammel)
Barnebarns fødselJens Hansen Pynt
1823 (75 år gammel)
Barnebarns fødselSkibsfører Hans Jansen Pynt
9. januar 1826 (78 år gammel)
Adresse: Dragør
Barnebarns fødselSkibsfører Hans Jansen Pynt
9. januar 1826 (78 år gammel)
Barnebarns dåbSkibsfører Hans Jansen Pynt
16. januar 1826 (78 år gammel)
Adresse: Dragør
Note: Faddere:

Faddere: Styrmand Rasmus H Pynt Ahf Rasmus Pynts ? Søren Johnsons Hustru Matros Pieter And. Sk? alle i Dragør

Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer

Seneste forfatter Redaktionen

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Barnebarns ægteskabHans Hansen JansAnna Jan PyntVis familie
7. februar 1830 (82 år gammel)
Fars dødSkipper Hans Hansen Strømberg

Død 17. september 1830 (83 år gammel)
Adresse: Dragør
Begravelse 21. september 1830 (4 dage efter dødsfald)
Note: Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Familie med forældre
far
mor
hende selv
17471830
Født: før 1. juni 1747 25St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 17. september 1830St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Familie med Skipper Hans Rasmussen Pynt
ægtemand
Strandstræde 13, Dragør
17471816
Født: før 15. januar 1747St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 16. juni 1816St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
hende selv
17471830
Født: før 1. juni 1747 25St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 17. september 1830St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab10. oktober 1773St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
5 måneder
søn
Skipperstræde 13, Dragør
17741858
Født: før 20. marts 1774 27 26St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 11. februar 1858St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
4 år
datter
1777
Født: 1777 29 29St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
6 år
søn
1782
Født: 1782 34 34St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
4 år
søn
1785
Født: 1785 37 37St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
4 år
søn
17881864
Født: før 12. oktober 1788 41 41St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 12. januar 1864St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Dåb

Faddere: Pieter Pietersen ? Hans ? Pieter Povelsen

Dåb

Store Magleby Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer

Seneste forfatter Redaktionen

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Ægteskab

Forlovere: Anders Pedersen Holm, Brudgommens Stiffader Pieter Hansen Strómberg, Brudens Fader

Begravelse

Store Magleby Kirke

Af Lis Thavlov

Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar.

Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård.

Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk.

Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur.

Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk.

Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen.

Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012

Dåb
Family census
Note: Strandstræde 13

Strandstræde 13 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Foto: Jørgen D. Petersen.

Matrikel nr. 252

Her på hjørnet af von Ostensgade boede omkring 1700 Christen Stephensen, der var født inde i Sundby.

Efter konens død i 1717 giftede han sig med en enke, Maritje Madsdatter fra Strandgade 30, og tilsyneladende flyttede han der hen, idet han overlod sit hus til datteren Anna og hendes mand Oluf Brodersen.

Dette pars datter, Dorthe Ole Broders, gift med styrmand Jens Jensen Smed, flyttede derefter ind. Huset var da betegnet som et 4-fags hus.

Syv måneder efter deres bryllup fødte Dorthe tvillinger - to små piger, hvoraf den ene var dødfødt. Dorthe selv overlevede ikke denne fødsel og blev begravet samme dag, som den anden lille pige blev døbt og fik sin mors navn. Den lille Dorthe opnåede dog kun at blive 10 måneder gammel.

Jens giftede sig igen. Det var med Anna Mads Wærth fra Kongevejen 11. De fik nogle børn, som ikke levede ud over spædbarnsalderen. Men i slutningen af september 1766 druknede Jens inde i København ved "Asiatisk Compagnis grav". Hans lig blev ført hjem og begravet fra Store Magleby kirke 4 dage derefter.

Anna giftede sig senere med en enkemand og vognmand Niels Erichsen med tilnavnet "den yngre" for ikke at blive forvekslet med lodsen Niels Erichsen. Niels boede da på Vestgrønningen 32, og parret har formodentlig kort tid efter taget ophold her.

Huset blev derefter overtaget af Annas lillebroder, vægter og skomager Jacob Madsen Wærth og hustru Marie Pedersdatter. Jacob døde 35 år gammel en vinternat i 1783, mens han var på arbejde. Præsten skrev i kirkebogen, at han "blev funden død på gaden søndag morgen den 21. december, men ved obduktionsforretningen befunden ej at være tilføjet nogen skade eller overlast af nogen".

Det må være kort tid herefter, at huset blev overtaget af skipper Hans Rasmussen Pynt og hustru Ehm Hans Strømberg. De var blevet gift i 1774 og havde allerede 3-4-børn. Hans var født henne i Strandstræde 21, mens Ehm havde trådt sine børnesko i Lybækstræde 4. Det ser ud, som om Hans hovedsagelig har været skipper på københavnske fartøjer. Han døde i 1816, mens Ehm levede til 1830.

Ehms sølv-hovedvandsæg blev engang i 1980'erne solgt på auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

Efter Ehms død blev huset overtaget af matros Claes Nielsen Finne, der var født i nabohuset, Strandstræde 17. Han var gift med Gerdte Tønnes Jansen, som stammede fra Vestgrønningen 30.

Note: Strandstræde

Strandstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Strandstræde hed tidligere Store Strandstræde.

Det repræsenterer nok et af de ældste gadeforløb i byen, hvilket betyder, at dens oprindelse skal findes længere tilbage end 1600-tallet.

I 1942 fandt man på hjørnet af Strandstræde og Deventergade - ud for nr. 2 - 220 små sølvmønter fra en række nordtyske byer. De var slået i 1300 eller 1400-tallet og var en hilsen fra sildemarkedstiden, hvor de hanseatiske købmænd hvert år kom til Dragør for at handle.

Bebyggelsen langs Strandstrædes østside er således meget gammel, hvorimod husene i den sydvestlige ende stammer fra de første årtier af 1700-tallet.

Den vestlige side mellem Bymandsgade og von Ostensgade var oprindeligt et gammelt haveområde, som siden 1600-tallet har været udparcelleret til de forskellige beboere.

Efterhånden blev der opført huse i hver ende af dette område, men mellem nr. 25 og nr. 33b er der først blevet bygget i slutningen af 1800-tallet, og nr. 33a endda først i 1960'erne. Her på denne grund (nr.33a) fandt man i begyndelsen af 1940'erne i forbindelse med udgravning til et beskyttelsesrum nogle menneskeskeletter. Man antog, at det drejede sig om svenske soldater, der i oktober 1658 blev fordrevet fra Amager, og som ad denne vej søgte at nå frem til deres fartøjer ud for Dragør havn.

Strandstræde har ikke været noget rigmandskvarter. Husenes beboere har hovedsagelig ernæret sig som matroser, og mange af beboerne har været skåninger.

Begravelse