Grass Roots

Annisse kirke består af et romansk kor og skib, et stærkt ombygget tårn, et sengotisk våbenhus og en korforlængelse, der stammer fra 1847. Kirken blev nævnt første gang omkring 1175 i et mageskifte mellem biskop Absalon og Æbelholt kloster. Efter reformationen blev kirken anneks til Ramløse med Annissegård som anneksgård.Som ved alle gamle kirker knytter sig sagn til stedet.Et fortæller, at kirken skulle have stået på ?Thomsebakken?, men blev forstyrret af trolde og måtte flyttes.På tårnets nord- og vestside findes bogstaverne A og V. Sagnet fortæller, at de skyldes fru Ane Villumsdatter, Hovgårdens sidste frue, som skulle have rejst kirken. Bogstaverne står dog snarere for Anne Vind, gift med lensmanden på Kronborg, som ca. 1650 foretog en genopbygning af tårnet.Chr. 5.?s initialer samt bogstaverne O K for Otto Krabbe og H B for biskop Henrik Bornemann stammer fra en restaurering udført 1699. I vor tid er kirken restaureret 1967 under ledelse af arkitekt Jan Gehl.

Orglet I efteråret 2009 kunne vi indvie det nye orgel i Annisse kirke. Det er bygget af orgelbygger Gunnar Husted, har 13 stemmer fordelt på Hovedværk, Svælleværk og Pedal og rummer i alt 750 piber. Orglet er placeret på gulvet i kirketårnet og fremhæves ved det smukke lysindfald fra vestvinduet, som omkranses af fagottens flotte kobberlydbægre. Klangen i orglet er varm og afrundet med en bredt syngende intonation, som gør at orglet fylder kirkerummet meget fint.

Alter og prædikestol Altertavlen er et maleri af J. L. Lund fra 1845. Det forestiller Kristi Himmelfart, og der findes et næsten fuldstændigt tilsvarende maleri i Kregme kirke. Bag alteret findes en præstetavle med navne på kirkens præster siden reformationen.

Døbefonten er af sandsten, og man kan finde 2 vå­benskjolde samt indskriften: Saxe Jensen 1637. De to våbenskjolde er for lensmanden på Kronborg 1627-41, Frederik Urne og hustru Karen Arenfeldt. Saxe Jensen var præst ved kirken fra 1615-51, og han har skænket døbefonten.

Prædikestolen er fra ca. 1630 og har nogle meget fine intarsiaarbejder i farverne rødt, blåt, grønt og sort. I hjørnerne mellem felterne ser man buster, som forestiller Kristus med verdenskuglen samt de fire evangelister. Stolestaderne er fra samme tid som prædikestolen.

Skibet Midt i skibet hænger en kopi af skoleskibet Danmark - lavet af Christian Holten og skænket kirken af Nina og Regitze Holten

Rigshospitalet. Dele af sygehuset ses i baggrunden.

Rigshospitalet, sygehus i København, der ved sin indvielse i 1910 afløste Det Kongelige Frederiks Hospital. De toetagers pavillonbygninger på Blegdamsvej, der omkransede en grønnegård, var opført efter tegninger af Martin Borch med ca. 825 senge. Senere tilføjedes flere fireetagers bygninger, der bl.a. rummede Fødselsstiftelsen med 150 senge.

Efter etapevis nedrivning af pavillonbygningerne påbegyndtes i 1960 opførelsen af nye bygninger efter en arkitektkonkurrence vundet af arkitekterne Jørgen Stærmose og Kay Boeck-Hansen (1920-92). Opførelsen er foregået i etaper; bygningerne blev taget i brug efter indvielsen af det 16 etager høje centralkompleks i 1970. Senere fulgte det syv etager høje sydkompleks, der bl.a. afløste Fødselsstiftelsen. Det rummer i dag børneafdelingerne, fødeafdelingen og en del af det onkologiske center. Ved en donation fra McDonalds Børnefond blev det i 2002 udvidet med et patienthotel (Ronald McDonald Hus) for familier med børn i behandling på Rigshospitalet. Central- og sydkomplekset blev forbundet af en toetagers mellembygning, som senere er forhøjet til fire etager. Desuden findes på hospitalets område en auditoriebygning, et hospitalsapotek, køkken- og teknikbygninger og Teilum-bygningen med bl.a. Retsmedicinsk Institut og en patologisk afdeling, der alle blev opført i 1970'erne, samt enkelte af de oprindelige bygninger og en psykiatrisk afdeling, bygget i 1934. Senere er der tilføjet en bygning til strålebehandling af kræftpatienter med underjordiske, strålesikrede behandlingsrum, da Finseninstituttet i 1990 flyttedes til Rigshospitalet. Denne bygning er i 2007 udvidet, så behandlingskapaciteten er væsentligt forøget. I 1961 indlemmedes Militærhospitalet i Rigshospitalet, som siden 1928 havde haft afdelinger i Militærhospitalets bygninger. Blegdamshospitalet, som bl.a. rummede en afdeling for epidemiske sygdomme, blev overtaget af Rigshospitalet i 1975. Ved dets nedrivning, der skabte plads for Panum Instituttet, blev der i 1979 opført en bygning på Militærhospitalets grund med en ny afdeling for epidemiske sygdomme med isolationsafsnit. Denne er senere nedrevet og har givet plads til et biocenter for forskning og undervisning under Københavns Universitet. I 2007 blev der indrettet helikopterlandingsplads på taget af Centralkomplekset.

I 1757 fik Det Kongelige Frederiks Hospital forpligtelse til at uddanne læger, og Rigshospitalet har siden sin oprettelse været universitetssygehus. Herudover foregår der en omfattende teoretisk og klinisk lægevidenskabelig forskningsaktivitet.

Rigshospitalet er organiseret i seks behandlingscentre og tre tværgående centre. Hvert center er ledet af en centerdirektør. Rigshospitalet har lands- og landsdelsfunktion inden for alle lægelige specialer bortset fra hudsygdomme, arbejdsmedicin og børnepsykiatri. Sygehusets forpligtelse til behandling omfatter specialistfunktioner over for sygehuse i landets regioner med hovedvægten på opgaver for Region Hovedstaden samt sygehusvæsenet på Grønland og Færøerne.

Rigshospitalet var indtil 1995 ejet af staten, men indgik herefter i Hovedstadens Sygehusfællesskab som højt specialiseret forsknings- og uddannelsessygehus og udgør sammen med de øvrige undervisningssygehuse i hovedstaden Københavns Universitetshospital. Efter strukturreformen i 2007 indgår Rigshospitalet som det højst specialiserede sygehus i Region Hovedstadens sygehusvæsen.