Grass Roots

Kappel kirke

Der er bevaret en del breve om Kappel kirkes tidligste historie. Det fremgår heraf, at den er bygget som kapel kort før 1464 på foranledning af bønderne i den vestlig del af Vestenskov sogn, som Kappel på det tidspunkt var en del af. Begrundelsen var, at vejen til Vestenskov var ond, især om vinteren. Men byggeriet af et kapel måtte ikke blive sognepræsten i Vestenskov til økonomisk skade. Brevene handler især om klager fra samme sognepræst, og i 1570 bliver kapellet beordret nedbrudt, angiveligt på grund af misbrug og afgudsdyrkelse ved en nærliggende kilde. Ordren kom dog ikke til udførelse.

Ifølge traditionen er kirken opført som kapel i tilknytning til nævnte kilde, som dog ikke omtales i de ældste breve. I 1685 blev Kappel kirke sognekirke, men først i 1882 blev Kappel et selvstændigt pastorat. Kirken er bygget af røde munkesten, som senere er kalket hvide. Den bestod oprindeligt af kor og skib. Foran mandsdøren i syd er bygget våbenhus, det nuværende er fra 1943. Kirkens karakteristiske tagrytter fra midten af 1800-tallet er blevet restaureret i 1987. Altertavlen er fra 1860’erne med et maleri af Jørgen Roed, ”Emmaus”. Prædikestolen i renæssance er fra 1627. I de fem felter står Jesus og de fire evangelister. Mens evangelisterne er udskåret i træ, er Jesus udskåret i det finere alabast. Jesus holder i den ene hånd jordkuglen, den anden hånd løfter han velsignende. Denne anden hånd er unaturligt stor – måske for at antyde, at sådan er det også med velsignelsen. Døbefonten er af grå kalksten og ældre end kirken. Den gamle pengeblok, der står ved indgangsdøren, er fra 1600-tallet. Kirkeskibet ”Falken” er ophængt i 1959.

Kappel kirke

Der er bevaret en del breve om Kappel kirkes tidligste historie. Det fremgår heraf, at den er bygget som kapel kort før 1464 på foranledning af bønderne i den vestlig del af Vestenskov sogn, som Kappel på det tidspunkt var en del af. Begrundelsen var, at vejen til Vestenskov var ond, især om vinteren. Men byggeriet af et kapel måtte ikke blive sognepræsten i Vestenskov til økonomisk skade. Brevene handler især om klager fra samme sognepræst, og i 1570 bliver kapellet beordret nedbrudt, angiveligt på grund af misbrug og afgudsdyrkelse ved en nærliggende kilde. Ordren kom dog ikke til udførelse.

Ifølge traditionen er kirken opført som kapel i tilknytning til nævnte kilde, som dog ikke omtales i de ældste breve. I 1685 blev Kappel kirke sognekirke, men først i 1882 blev Kappel et selvstændigt pastorat. Kirken er bygget af røde munkesten, som senere er kalket hvide. Den bestod oprindeligt af kor og skib. Foran mandsdøren i syd er bygget våbenhus, det nuværende er fra 1943. Kirkens karakteristiske tagrytter fra midten af 1800-tallet er blevet restaureret i 1987. Altertavlen er fra 1860’erne med et maleri af Jørgen Roed, ”Emmaus”. Prædikestolen i renæssance er fra 1627. I de fem felter står Jesus og de fire evangelister. Mens evangelisterne er udskåret i træ, er Jesus udskåret i det finere alabast. Jesus holder i den ene hånd jordkuglen, den anden hånd løfter han velsignende. Denne anden hånd er unaturligt stor – måske for at antyde, at sådan er det også med velsignelsen. Døbefonten er af grå kalksten og ældre end kirken. Den gamle pengeblok, der står ved indgangsdøren, er fra 1600-tallet. Kirkeskibet ”Falken” er ophængt i 1959.

Sankt Nikolai Kirke er byen Nakskovs største kirke og ligger på det vestlige Lolland. Oprindeligt stod der en romansk teglkirke fra begyndelsen af 1200-tallet på stedet, hvoraf kun den sydøstlige del af den nuværende kirke stammer herfra. Man havde omkring år 1400 planer om at bygge en katedral i købstaden, men som ombygningsarbejdet skred frem måtte man opgive pga. pengemangel og en voldsom bybrand i 1420. Sankt Nikolai Kirke var over 200 år om at blive færdiggjort i 1650´erne og kom derfor til at bestå af flere stilarter. I sin helhed fremtræder den dog overvejende som et gotisk bygningsværk og er viet til Sankt Nikolaus der regnes som de søfarendes skytshelgen. Kirkens tårn er 70 m højt og kan ses over lang afstand på det flade Lolland.

Den rødbrune murstensbygning består foruden selve kirkeskibet af koret mod øst og tårnet mod vest. Skibet har to sideskibe med hvælvinger og seks vinduer på hver side, mens det høje hovedskib har tre hvælvinger med tre vinduer på siderne. De to kirkerum adskilles af seks piller og seks buer. Kirkens kor er tresidet med en takket gavl, og gulvet er højere beliggende end den øvrige del af kirkegulvet. Man byggede i 1898 en marmortrappe op til koret.

Altertavlen stammer fra 1657 og er et billedskærerarbejde udført i barok stil med fire afdelinger af Kristi passionshistorie som centrum samt apostlene udskåret på siderne.

Prædikestolen er udført af billedskæreren Jørgen Ringnis i 1630 og fremstår både forgyldt og farverig. Der findes fem relieffer på den, der viser Abrahams ofring af sin søn Isak, slangen der frister Kristus i ørkenen, korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten. Lydhimlen over stolen viser Giveren og Hustru.

Kirkens tårn har skiftet udseende flere gange op gennem historien. Dets oprindelige høje spir blev i 1587 ramt af et lyn og måtte efter en del år nedtages i 1617. Året efter rejstes et nyt spir, men dette blæste omkuld under en storm i 1625. Herefter gav man tårnet et hættelignende spir med et afkortet spidstag, som Kong Frederik 4. under et besøg i Nakskov efter sigende skulle have sagt om: "Aldrig har jeg set saa stor en mand med saa lille en hat "! Lynet slog ned i spiret 1687 og i 1700-tallet fik tårnet takkede gavle, der blev taget ned efter endnu et lynnedslag i 1822. Først omkring år 1900 lod man arkitekt H.C. Glahn færdiggøre bygningsværket der nu fik blændinger, "fejlvendte" kamtaksgavle og et 30 m højt kobberspir. Siden fuldendelsen i 1906 har tårnet bevaret sit udseende.

Kappel kirke

Der er bevaret en del breve om Kappel kirkes tidligste historie. Det fremgår heraf, at den er bygget som kapel kort før 1464 på foranledning af bønderne i den vestlig del af Vestenskov sogn, som Kappel på det tidspunkt var en del af. Begrundelsen var, at vejen til Vestenskov var ond, især om vinteren. Men byggeriet af et kapel måtte ikke blive sognepræsten i Vestenskov til økonomisk skade. Brevene handler især om klager fra samme sognepræst, og i 1570 bliver kapellet beordret nedbrudt, angiveligt på grund af misbrug og afgudsdyrkelse ved en nærliggende kilde. Ordren kom dog ikke til udførelse.

Ifølge traditionen er kirken opført som kapel i tilknytning til nævnte kilde, som dog ikke omtales i de ældste breve. I 1685 blev Kappel kirke sognekirke, men først i 1882 blev Kappel et selvstændigt pastorat. Kirken er bygget af røde munkesten, som senere er kalket hvide. Den bestod oprindeligt af kor og skib. Foran mandsdøren i syd er bygget våbenhus, det nuværende er fra 1943. Kirkens karakteristiske tagrytter fra midten af 1800-tallet er blevet restaureret i 1987. Altertavlen er fra 1860’erne med et maleri af Jørgen Roed, ”Emmaus”. Prædikestolen i renæssance er fra 1627. I de fem felter står Jesus og de fire evangelister. Mens evangelisterne er udskåret i træ, er Jesus udskåret i det finere alabast. Jesus holder i den ene hånd jordkuglen, den anden hånd løfter han velsignende. Denne anden hånd er unaturligt stor – måske for at antyde, at sådan er det også med velsignelsen. Døbefonten er af grå kalksten og ældre end kirken. Den gamle pengeblok, der står ved indgangsdøren, er fra 1600-tallet. Kirkeskibet ”Falken” er ophængt i 1959.

Kappel kirke

Der er bevaret en del breve om Kappel kirkes tidligste historie. Det fremgår heraf, at den er bygget som kapel kort før 1464 på foranledning af bønderne i den vestlig del af Vestenskov sogn, som Kappel på det tidspunkt var en del af. Begrundelsen var, at vejen til Vestenskov var ond, især om vinteren. Men byggeriet af et kapel måtte ikke blive sognepræsten i Vestenskov til økonomisk skade. Brevene handler især om klager fra samme sognepræst, og i 1570 bliver kapellet beordret nedbrudt, angiveligt på grund af misbrug og afgudsdyrkelse ved en nærliggende kilde. Ordren kom dog ikke til udførelse.

Ifølge traditionen er kirken opført som kapel i tilknytning til nævnte kilde, som dog ikke omtales i de ældste breve. I 1685 blev Kappel kirke sognekirke, men først i 1882 blev Kappel et selvstændigt pastorat. Kirken er bygget af røde munkesten, som senere er kalket hvide. Den bestod oprindeligt af kor og skib. Foran mandsdøren i syd er bygget våbenhus, det nuværende er fra 1943. Kirkens karakteristiske tagrytter fra midten af 1800-tallet er blevet restaureret i 1987. Altertavlen er fra 1860’erne med et maleri af Jørgen Roed, ”Emmaus”. Prædikestolen i renæssance er fra 1627. I de fem felter står Jesus og de fire evangelister. Mens evangelisterne er udskåret i træ, er Jesus udskåret i det finere alabast. Jesus holder i den ene hånd jordkuglen, den anden hånd løfter han velsignende. Denne anden hånd er unaturligt stor – måske for at antyde, at sådan er det også med velsignelsen. Døbefonten er af grå kalksten og ældre end kirken. Den gamle pengeblok, der står ved indgangsdøren, er fra 1600-tallet. Kirkeskibet ”Falken” er ophængt i 1959.