Grass Roots

Tillitze kirke er i sin oprindelige romanske stil med apsis, kor og skib bygget i Valdemarstiden ( 1200-1250). I 1625 lod den daværende ejer af Rudbjerggård, Joachim von Barnewitz, opføre et gravkapel i forlængelse af kirken mod vest. Gravkapellet blev i 1856 ved en stor restaurering lagt til kirken. Ved samme lejlighed blev et våbenhus på sydsiden erstattet af et nyt mod vest i forlængelse af kirken.

Klokkestabelen blev revet ned og klokkerne flyttet op over kirkens hvælvinger, som havde erstattet det oprindelige bræddeloft. De nuværende meget store spidsbuede vinduer menes også at kunne føres tilbage til restaureringen i 1856.

Altertavlen er fra 1642 skåret af Jørgen Ringnis.

Prædikestolen er fra 1608 og har fem felter med figurer af Kristus og de fire evangelister.

Døbefonden er af granit fra romansk tid, dåbsfadet er fra 1857 og forsølvet med et relief af Kristi dåb.

https://da.wikipedia.org/wiki/Tillitse-stenen

Kappel kirke

Der er bevaret en del breve om Kappel kirkes tidligste historie. Det fremgår heraf, at den er bygget som kapel kort før 1464 på foranledning af bønderne i den vestlig del af Vestenskov sogn, som Kappel på det tidspunkt var en del af. Begrundelsen var, at vejen til Vestenskov var ond, især om vinteren. Men byggeriet af et kapel måtte ikke blive sognepræsten i Vestenskov til økonomisk skade. Brevene handler især om klager fra samme sognepræst, og i 1570 bliver kapellet beordret nedbrudt, angiveligt på grund af misbrug og afgudsdyrkelse ved en nærliggende kilde. Ordren kom dog ikke til udførelse.

Ifølge traditionen er kirken opført som kapel i tilknytning til nævnte kilde, som dog ikke omtales i de ældste breve. I 1685 blev Kappel kirke sognekirke, men først i 1882 blev Kappel et selvstændigt pastorat. Kirken er bygget af røde munkesten, som senere er kalket hvide. Den bestod oprindeligt af kor og skib. Foran mandsdøren i syd er bygget våbenhus, det nuværende er fra 1943. Kirkens karakteristiske tagrytter fra midten af 1800-tallet er blevet restaureret i 1987. Altertavlen er fra 1860’erne med et maleri af Jørgen Roed, ”Emmaus”. Prædikestolen i renæssance er fra 1627. I de fem felter står Jesus og de fire evangelister. Mens evangelisterne er udskåret i træ, er Jesus udskåret i det finere alabast. Jesus holder i den ene hånd jordkuglen, den anden hånd løfter han velsignende. Denne anden hånd er unaturligt stor – måske for at antyde, at sådan er det også med velsignelsen. Døbefonten er af grå kalksten og ældre end kirken. Den gamle pengeblok, der står ved indgangsdøren, er fra 1600-tallet. Kirkeskibet ”Falken” er ophængt i 1959.