Johan Rabe Stahr, 1821

Navn
Johan Rabe /Stahr/
Fornavne
Johan Rabe
Efternavn
Stahr
Født 24. oktober 1821 22 21
Dåb 27. oktober 1821 22 21 (3 dage gammel)
Den kgl. Fødselsstiftelse, København Amt
Den kgl. Fødselsstiftelse, København Amt

Note: Hvad var Fødselsstiftelsen?

Hvad var Fødselsstiftelsen? Fødselsstiftelsen var en institution, hvor ugifte kvinder kunne føde uden at opgive hverken deres eget eller faderens navn til myndighederne. Man håbede ved oprettelsen i 1750 at kunne forebygge "den saa ofte forekommende Barnefødsel i Dølgsmaal og oftest derpaa følgende Fosternes Ombringelse". Det skulle ske ved ikke blot at give mødrene lejlighed til at føde anonymt og få gratis fødselshjælp, men også ved at overlade børnene til stiftelsens forsorg. Trods den lovede anonymitet findes der for tiden efter 1805 i mange tilfælde oplysninger om moderens identitet i stiftelsens arkiver, hvorimod faderen kun sjældent kan identificeres. Der er specielle adgangsbestemmelser for Fødselsstiftelsens arkivalier - disse omtales sidst i folderen.

Historie Stiftelsen har gennem tiden varetaget tre funktioner. Fødselsanstalten ydede fødselshjælp, og her fik jordemoderelever og lægestuderende undervisning. I Plejeanstalten fandtes ammestuerne, hvor børnene fik den første pleje, indtil de blev overladt til Opfostringsanstalten. Herfra blev de udsat til plejeforældre eller deres egne mødre mod en ugentlig understøttelse. Med den kongelige stiftelse af 1750 oprettedes en fødselsanstalt, som havde til huse i en jordemoders to ejendomme i Gothersgade. Da jordemoderen døde i 1759, blev anstalten flyttet ind på Frederiks Hospital, der var blevet oprettet i 1756. Først i 1787 fik Fødselsstiftelsen, der samtidig blev udvidet med en plejeanstalt, sine egne bygninger i Amaliegade. Disse bygninger blev skænket af enkedronning Juliane Marie, fordi pladsen var blevet for trang i Frederiks Hospital. Den første stiftelse af 1750 havde også ansvar for at opfostre de af børnene, der blev overladt til stiftelsens forsorg - de såkaldte "hittebørn". Denne opgave overtoges imidlertid af Den kongelige Opfostringsstiftelse, der blev oprettet som selvstændig institution i 1770 og har dannet sit eget arkiv. I 1771 blev der i Fødselsstiftelsen indrettet en kasse, hvor mødre uden at blive set kunne henlægge deres børn og ringe på en klokke. Derefter blev barnet indtaget på stiftelsen. Denne indretning blev imidlertid ophævet igen allerede i 1774, fordi den blev "skammelig misbrugt". Der findes således eksempler på, at gifte folk lagde deres eget barn i kassen og derefter fik det udleveret af stiftelsen mod plejebetaling. Fra 1804 samledes stiftelserne under samme ledelse, og den nye institution, der kom til at hedde Fødsels- og Plejestiftelsen, varetog fra nu af både fødselshjælpen, børnenes pleje og deres opfostring. Denne organisation forblev uændret, indtil stiftelsen i 1910 blev lagt ind under Rigshospitalet og blev til dettes fødeafdeling.

Mødrenes identitet Mange slægtsforskere har fundet en forfader i en af Fødselsstiftelsens kirkebøger og ærgret sig over, at der ikke står noget navn på moderen. Som oftest oplyser kirkebogen kun barnets navn og fødsels-/dåbsdato samt det såkaldte "hovedprotokolnummer" for såvel barnet som moderen. Dette henviser til stiftelsens hovedprotokol over fødte, hvoraf det blandt andet fremgår, om barnet blev udsat i pleje for stiftelsens regning. Hvis dette var tilfældet, findes der her en henvisning til udsætterprotokollen, hvor der gives oplysninger om den eller de personer, der fik barnet i pleje. Da barnet efter en ændring i lovgivningen i 1812 meget ofte blev sat i pleje hos moderen, har vi i udsætterprotokollerne langt den vigtigste kilde til identificeringen af mødrene (se afsnittet "Adgangsbestemmelser"). Rigsarkivet har udsætterprotokollerne op til 1861; efter denne tid skal oplysningerne søges på Rigshospitalets Kordegnekontor. I perioden 1805-1815 vil det ofte være muligt at supplere oplysninger fra udsætterprotokollerne med indførslerne i ammeprotokollerne. Mange af især de fattigste mødre overgik efter fødslen til ammestuerne, hvor de tog sig af deres eget og til tider også andres efterladte børn. Når man søger oplysninger om ugifte kvinder, der har født på Fødselsstiftelsen, må man være forberedt på, at det undertiden ikke er muligt at fremskaffe oplysningerne. Dette skyldes, at retten til anonymitet kunne indebære, at ikke engang Fødselsstiftelsen vidste, hvem kvinderne var. Det gælder således for praktisk taget alle fødslerne i 1700-tallet og stadig for en del i 1800-tallet, at der intet er optegnet om forældrenes identitet i arkiverne.

Religiøst ægteskab

ÆgteskabTheresia Rosalie Pauline HoffmannVis familie
Ja

Brors fødselChristian Gilbert Constantius Stahr
12. januar 1824 (2 år gammel)
Adresse: Løngangsstræde 191
Brors dåbChristian Gilbert Constantius Stahr
20. juni 1824 (2 år gammel)
Trinitatis Kirke, København Amt
Trinitatis Kirke, København Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Trinitatis_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)
Brors fødselJulius Wilhelm Stahr
24. juli 1826 (4 år gammel)
Brors dåbJulius Wilhelm Stahr
30. april 1827 (5 år gammel)
Trinitatis Kirke, København Amt
Trinitatis Kirke, København Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Trinitatis_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)
Brors fødselEduart Hermann Stahr
22. januar 1829 (7 år gammel)
Brors dåbEduart Hermann Stahr
8. juni 1829 (7 år gammel)
Trinitatis Kirke, København Amt
Trinitatis Kirke, København Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Trinitatis_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)
Søsters fødselHansine Elisabeth Stahr
8. januar 1831 (9 år gammel)
Adresse: Adelgade 300
Søsters dåbHansine Elisabeth Stahr
23. maj 1831 (9 år gammel)
Trinitatis Kirke, København Amt
Trinitatis Kirke, København Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Trinitatis_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)
Søsters fødselOline Dorothea Stahr
5. august 1833 (11 år gammel)
Adresse: Adelgaden 267
Søsters dåbOline Dorothea Stahr
1. september 1833 (11 år gammel)
Trinitatis Kirke, København Amt
Trinitatis Kirke, København Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Trinitatis_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)
Søsters fødselMathilde Jørgine Stahr
6. januar 1836 (14 år gammel)
Adresse: Adelgade 267
Søsters dåbMathilde Jørgine Stahr
4. april 1836 (14 år gammel)
Trinitatis Kirke, København Amt
Trinitatis Kirke, København Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Trinitatis_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)
Brors fødselAnton Villiam Stahr
27. februar 1838 (16 år gammel)
Adresse: Adelgade 267
Brors dåbAnton Villiam Stahr
3. august 1838 (16 år gammel)
Trinitatis Kirke, København Amt
Trinitatis Kirke, København Amt

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Trinitatis_Kirke_(K%C3%B8benhavns_Kommune)
Fars dødHans Jørgen Meier Stahr
9. februar 1849 (27 år gammel)

Adresse: Frederiks Hospital
Fars begravelseHans Jørgen Meier Stahr
14. februar 1849 (27 år gammel)

Family censusTheresia Rosalie Pauline HoffmannVis familie
1. februar 1850 (28 år gammel)
Adresse: Købmager kvarter, Pilestræde 109
Forbindelser: Mathilde Jørgine Stahr (14 år gammel) — lillesøster svigerinde
Søns fødselWilliam Stahr
omkring 1851 (29 år gammel)

Datters fødselRosalie Stahr
omkring 1853 (31 år gammel)

Søns fødselSigvard Stahr
omkring 1856 (34 år gammel)

Datters fødselAgnes Pauline Stahr
14. februar 1859 (37 år gammel)
Adresse: Gothersgaden 5
Datters dåbAgnes Pauline Stahr
8. maj 1859 (37 år gammel)
Family censusTheresia Rosalie Pauline HoffmannVis familie
1. februar 1860 (38 år gammel)
Adresse: Sankt Annæ Vester Kvarter, St Anne Vester, Gothersgaden 5
Søskendes ægteskabAnton Villiam StahrChristiane Caroline MaachVis familie
15. maj 1867 (45 år gammel)
Viborg Domkirke, Viborg Amt
Viborg Domkirke, Viborg Amt

Note: http://www.viborghistorie.dk/historier/historie-87.tkl??

http://www.viborghistorie.dk/historier/historie-87.tkl?? http://da.wikipedia.org/wiki/Viborg_Domkirke

Folketælling 1. februar 1885 (63 år gammel)
Adresse: Kjøbenhavn Nørrevold Kvarter, Gyldenløvesgade 14
Brors dødsfaldAnton Villiam Stahr
16. november 1888 (67 år gammel) Alder: 48
Adresse: Viborg Fattiggaard
Brors begravelseAnton Villiam Stahr
21. november 1888 (67 år gammel)
Viborg Domkirke, Viborg Amt
Viborg Domkirke, Viborg Amt

Note: http://www.viborghistorie.dk/historier/historie-87.tkl??

http://www.viborghistorie.dk/historier/historie-87.tkl?? http://da.wikipedia.org/wiki/Viborg_Domkirke

Mors dødCathrine Margrethe Rabe

Død
Ja

Familie med forældre
far
17981849
Født: 30. oktober 1798 28 27Kalundborg Vor Frue Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
Død: 9. februar 1849
mor
1800
Født: 14. april 1800 34 22Den Kgl. Fødselsstiftelse Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab4. november 1819Kalundborg Vor Frue Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
1 måned
storesøster
1819
Født: 22. november 1819 21 19Kalundborg Vor Frue Sogn, Ars Herred, Holbæk Amt, DNK
Død:
23 måneder
ham selv
1821
Født: 24. oktober 1821 22 21Den Kgl. Fødselsstiftelse Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
2 år
lillebror
1824
Født: 12. januar 1824 25 23Trinitatis Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
lillebror
1826
Født: 24. juli 1826 27 26Trinitatis Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
lillebror
1829
Født: 22. januar 1829 30 28Trinitatis Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
2 år
lillesøster
1831
Født: 8. januar 1831 32 30Trinitatis Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
3 år
lillesøster
1833
Født: 5. august 1833 34 33Trinitatis Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
2 år
lillesøster
1836
Født: 6. januar 1836 37 35Trinitatis Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
2 år
lillebror
18381888
Født: 27. februar 1838 39 37Trinitatis Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død: 16. november 1888Viborg Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, DNK
Familie med Theresia Rosalie Pauline Hoffmann
ham selv
1821
Født: 24. oktober 1821 22 21Den Kgl. Fødselsstiftelse Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
hustru
Født:
Død:
Ægteskab Ægteskab
søn
3 år
datter
4 år
søn
3 år
datter
1859
Født: 14. februar 1859 37Helligaand Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK
Død:
Dåb
Note: Hvad var Fødselsstiftelsen?

Hvad var Fødselsstiftelsen? Fødselsstiftelsen var en institution, hvor ugifte kvinder kunne føde uden at opgive hverken deres eget eller faderens navn til myndighederne. Man håbede ved oprettelsen i 1750 at kunne forebygge "den saa ofte forekommende Barnefødsel i Dølgsmaal og oftest derpaa følgende Fosternes Ombringelse". Det skulle ske ved ikke blot at give mødrene lejlighed til at føde anonymt og få gratis fødselshjælp, men også ved at overlade børnene til stiftelsens forsorg. Trods den lovede anonymitet findes der for tiden efter 1805 i mange tilfælde oplysninger om moderens identitet i stiftelsens arkiver, hvorimod faderen kun sjældent kan identificeres. Der er specielle adgangsbestemmelser for Fødselsstiftelsens arkivalier - disse omtales sidst i folderen.

Historie Stiftelsen har gennem tiden varetaget tre funktioner. Fødselsanstalten ydede fødselshjælp, og her fik jordemoderelever og lægestuderende undervisning. I Plejeanstalten fandtes ammestuerne, hvor børnene fik den første pleje, indtil de blev overladt til Opfostringsanstalten. Herfra blev de udsat til plejeforældre eller deres egne mødre mod en ugentlig understøttelse. Med den kongelige stiftelse af 1750 oprettedes en fødselsanstalt, som havde til huse i en jordemoders to ejendomme i Gothersgade. Da jordemoderen døde i 1759, blev anstalten flyttet ind på Frederiks Hospital, der var blevet oprettet i 1756. Først i 1787 fik Fødselsstiftelsen, der samtidig blev udvidet med en plejeanstalt, sine egne bygninger i Amaliegade. Disse bygninger blev skænket af enkedronning Juliane Marie, fordi pladsen var blevet for trang i Frederiks Hospital. Den første stiftelse af 1750 havde også ansvar for at opfostre de af børnene, der blev overladt til stiftelsens forsorg - de såkaldte "hittebørn". Denne opgave overtoges imidlertid af Den kongelige Opfostringsstiftelse, der blev oprettet som selvstændig institution i 1770 og har dannet sit eget arkiv. I 1771 blev der i Fødselsstiftelsen indrettet en kasse, hvor mødre uden at blive set kunne henlægge deres børn og ringe på en klokke. Derefter blev barnet indtaget på stiftelsen. Denne indretning blev imidlertid ophævet igen allerede i 1774, fordi den blev "skammelig misbrugt". Der findes således eksempler på, at gifte folk lagde deres eget barn i kassen og derefter fik det udleveret af stiftelsen mod plejebetaling. Fra 1804 samledes stiftelserne under samme ledelse, og den nye institution, der kom til at hedde Fødsels- og Plejestiftelsen, varetog fra nu af både fødselshjælpen, børnenes pleje og deres opfostring. Denne organisation forblev uændret, indtil stiftelsen i 1910 blev lagt ind under Rigshospitalet og blev til dettes fødeafdeling.

Mødrenes identitet Mange slægtsforskere har fundet en forfader i en af Fødselsstiftelsens kirkebøger og ærgret sig over, at der ikke står noget navn på moderen. Som oftest oplyser kirkebogen kun barnets navn og fødsels-/dåbsdato samt det såkaldte "hovedprotokolnummer" for såvel barnet som moderen. Dette henviser til stiftelsens hovedprotokol over fødte, hvoraf det blandt andet fremgår, om barnet blev udsat i pleje for stiftelsens regning. Hvis dette var tilfældet, findes der her en henvisning til udsætterprotokollen, hvor der gives oplysninger om den eller de personer, der fik barnet i pleje. Da barnet efter en ændring i lovgivningen i 1812 meget ofte blev sat i pleje hos moderen, har vi i udsætterprotokollerne langt den vigtigste kilde til identificeringen af mødrene (se afsnittet "Adgangsbestemmelser"). Rigsarkivet har udsætterprotokollerne op til 1861; efter denne tid skal oplysningerne søges på Rigshospitalets Kordegnekontor. I perioden 1805-1815 vil det ofte være muligt at supplere oplysninger fra udsætterprotokollerne med indførslerne i ammeprotokollerne. Mange af især de fattigste mødre overgik efter fødslen til ammestuerne, hvor de tog sig af deres eget og til tider også andres efterladte børn. Når man søger oplysninger om ugifte kvinder, der har født på Fødselsstiftelsen, må man være forberedt på, at det undertiden ikke er muligt at fremskaffe oplysningerne. Dette skyldes, at retten til anonymitet kunne indebære, at ikke engang Fødselsstiftelsen vidste, hvem kvinderne var. Det gælder således for praktisk taget alle fødslerne i 1700-tallet og stadig for en del i 1800-tallet, at der intet er optegnet om forældrenes identitet i arkiverne.

Religiøst ægteskab