Grass Roots

Skal undersøgen, muligvis Allerslev Sogn?

Marie Grubbe (ca. 1643 - ca. 1718) Grubbe, Marie

ca. 1643-ca. 1718.

*ca. 1643 formentlig på Århusgård, Århus, †ca. 1718.

Forældre: godsejer, lensmand ◊Erik G. (1605-92) og Maren Juul (ca. 1608-47).

~16.12.1660 med statholder ◊Ulrik Frederik Gyldenløve, *4.6. eller 20.7.1638 i Flensborg eller i Bremen, †17.4.1704 i Hamburg, s. af kong ◊Frederik 3. (1609-70) og Margrethe Pape. Ægteskabet opløst 1670.

~1673 med godsejer Palle Dyre, †17.2.1707 i Holstebro, s. af oberst Claus D. og Edel Rodsten. Ægteskabet opløst 1691.

~efter 23.3.1691 med færgemand Søren Sørensen Møller, †efter 1711.

Om MGs barndom vides stort set ikke andet end, at hun mistede sin moder som lille og voksede op hos faderen Erik G. på den jyske herregård Tjele. Hun kom ind i de allerhøjeste kredse, da hun i 1660 blev gift med Ulrik Frederik Gyldenløve, der var uægte søn af Frederik 3. MG var et godt parti, for ud over at være født ind i en velanskreven adelsslægt bragte hun sin mødrene arv på 12.000 rigsdaler med ind i ægteskabet. Forbindelsen mellem hende og Gyldenløve blev sandsynligvis etableret af slægtningen ◊Regitze G., der var enke efter ◊Christian 4.s søn med ◊Karen Andersdatter og stod hoffet nær. Året efter brylluppet tog Gyldenløve uden MG på en toårig udenlandsrejse. Efter hjemkomsten blev han i 1664 udnævnt til det vigtige embede som statholder i Norge, hvor parret bosatte sig på Akershus. Ægteskabet var ikke lykkeligt, og i 1667 sendte Gyldenløve hustruen hjem til Tjele. Formodentlig under pres fra sin fader forsøgte MG adskillige gange at opnå forlig med ægtefællen. Men intet formildede Gyldenløve, der ønskede at blive skilt. På grundlag af en kommissionsbetænkning afgav ◊Christian 5. i 1670 en dom, der lød på skilsmisse. MG fik henstilling om først at indgå nyt ægteskab efter nogen tid, og da i stilhed og uden pragt. Hun fik tilbagegivet sin mødrene arv, som hun brugte på en flerårig udenlandsrejse umiddelbart efter skilsmissen. Ifølge dommen havde MG i løbet af sit ægteskab stået i forhold til Gyldenløves sekretær Joachim Lambert og en franskmand ved navn Blanquefort. Rygter sagde, at hun også havde et forhold til svogeren Stygge Høeg, men det er ikke omtalt i skilsmisseakterne og kan ikke verificeres. Ifølge lovgivningen var der dødsstraf for utroskab. I et brev til Gyldenløve fra ca. 1668 takkede MG derfor for sit liv og lovede aldrig mere at anvende navnet Gyldenløve, ligesom hun ikke ville påberåbe sig, at hun havde været gift med ham.

I 1673 fik Erik G. arrangeret ægteskab mellem MG og den jyske adelsmand Palle Dyre. Parret flyttede ind på Trinderup, som var en af de gårde, Dyre fik i medgift. Omkring 1685 bosatte de sig på Tjele, som de forpagtede. Kort tid efter indledte MG et forhold til den yngre Søren Sørensen Møller, der var kusk og senere ladefoged på Tjele. Erik G., der havde gjort hende til enearving, indsendte i 1690 et andragende til Christian 5., hvori han bad om tilladelse til at gøre hende arveløs og spærre hende inde på Bornholm på grund af hendes opførsel over for såvel Gyldenløve, Dyre som ham selv, og da faderen døde to år senere, arvede MG ingenting. Det lader ikke til, at Dyre tog sig videre af hendes utroskab, før kongen på grundlag af Erik G.s skrivelse fra 1690 bad om hans ord i sagen. Som svar skrev han, at MG ikke havde opført sig som en hustru burde, og parret blev skilt ved dom i 1691. På kongens befaling var hun under sagen sat i husarrest. Ved skilsmissen beholdt Dyre sin medgift, mens hun gik tomhændet ud af ægteskabet. Skilsmissedommen udstak den klausul, at hun ikke måtte indgå ægteskab for en offentlig myndighed i Danmark, hvorfor hun og Møller efter et tysk ægtebrev at dømme blev gift i Holsten. Efter at de havde flakket omkring en tid, opholdt de sig i 1699 på Møn, hvor han bl.a. ernærede sig som bådsmand og kvartermester. Senere kom de til Falster. Her boede de, formentlig takket være enkedronning ◊•Charlotte Amalie, i det såkaldte Borrehus ved Grønsund Færgested. Meget tyder på, at MG havde en beskytter i enkedronningen, som hun sandsynligvis kendte fra sit ægteskab med Gyldenløve. Charlotte Amalie døde i 1714, og fra det år vides det, at MG modtog fattighjælp. Selvom hun over for ◊Ludvig Holberg under hans ophold på Falster i 1711 gav udtryk for, at hun havde været mere lykkelig sammen med Møller end i sit ægteskab med Gyldenløve, kan ægteskabet med ham ikke altid have været ideelt. Flere gange blev han stillet for en domstol, og da han i drukkenskab havde skudt en skipper, blev han i 1712 dømt til straffearbejde på Bremerholm. Herefter så MG ham aldrig mere. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår hun døde, men det var sandsynligvis omkring 1718.

MG fremstår som en viljestærk og egensindig kvinde, der insisterede på kærlighedens ret og var villig til at betale dens pris. Det betød, at hun brød alle normer og satte sin sociale status over styr. Som fascinerende myte har hendes liv og skæbne gennem flere hundrede år inspireret forfattere fra Holberg til Juliane Preisler, der udgav Kysse-Marie i 1994. Gennem klassikere som ◊Steen Steensen Blichers Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, 1824, og ◊J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe, 1876, har generationer af danske skolebørn stiftet bekendtskab med MGs skæbne, som også ◊H.C. Andersen tog op i eventyret Hønse-Grethes Familie, 1869. Endelig har komponisten ◊Ebbe Hamerik komponeret operaen Marie Grubbe, 1940, over et drama af ◊Sven Lange fra 1905.

Jens Meier: Om Marie Grubbe, 1982. August Fjelstrup: Marie Grubbe, 1904. Severin Kjær: Erik Grubbe og hans Døtre, 1904.

Privatarkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Pernille Frederikke Hasselsteen

Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/963/

Fru Marie Grubbe Marie Grubbe blev født omkring 1643-45 som datter af Erik Grubbe på Tjele Gods i Århus. Hun bliver i 1660 gift med Frederik Gyldenløve – uægte søn af Kong Frederik d. 3. Hun bliver skilt efter 10 års ulykkeligt ægteskab og forlydende om flere affærer fra hendes side. Marie Grubbe bliver atter gift – denne gang med adelsmanden Palle Dyre. Dette ægteskab bliver ved dom opløst i 1691 – formentligt grundet Marie Grubbes åbenlyse og skandaløse affære med kusk Søren Sørensen Møller – også kaldet Søren Ladefoged. Marie Grubbe skal have udtalt ”at der ingen hun hellere vil have end ham, om han så ikke havde andet end det, han stod og gik i”.

Marie Grubbe og Søren Sørensen Møller Efter skilsmissen forbliver Marie Grubbe samme med Søren Sørensen og de turer landet rundt og ernærer sig som gøglere – Marie Grubbe spiller på lire. De bliver gift i Holsten, da Marie Grubbe ikke har fået tilladelse til at gifte sig i Dk. I 1706 får Søren Sørensen Møller lov at forpagte Borrehuset på Falster ca. 5 km. Fra Stubbekøbing – herfra føres der kontrol med afskibningen af brænde fra Falster. Formentlig var der desuden lidt udskænkning af vin og øl. Her bor Søren og Marie frem til 1711 hvor Søren kommer i klammeri med en skipper og får skudt denne. Søren bliver dømt til tre års tvangsarbejde på Bremerholm.

Hvad skete der med Marie Grubbe? Om Marie Grubbe ved vi at hun i årene 1714-1716 årligt modtager fattighjælp på 2 rigsdaler – efter 1716 ved vi ingenting – dog døde hun ifølge en anonym slægtsbog i 1718 i dyb fattigdom. I 2008 sætter to slægsforskere , i jagten på deres aner, et foreløbigt sidste punktum i historien om Marie Grubbe. De studser over en sætning i en kirkebog i Allerslev under begravede i 1717: ”Søfren Søfrensens Hustrue i Ugledie Mad. Grubbens”. Overlevede Søren straffearbejdet og vendte tilbage til Marie og de to flyttede til Ugledige i Allerslev Sogn og at hun derfor ligger begravet her? Videre forskning skal nu endeligt afgøre om dette er tilfældet.

Kildemateriale: Om Marie Grubbe af Jens Meier og Marie Grubbe og hendes tid af Dan H. Andersen.

Kilde: https://historiskatlas.dk/Marie_Grubbe,Borrehuset_ved_Gr%C3%B8nsund(6057)

Marie Grubbe, Maren Grubbe, ca. 1643-juni eller juli 1718, adelsfrue. Marie Grubbe, der som ganske lille mistede sin mor, synes at have levet det meste af sit barndomsliv på Tjele. Hendes ægteskab med den unge kongesøn kom formodentlig i stand under medvirken af hendes fars halvsøskendebarn Regitze Grubbe som stod hoffet nær. Allerede straks efter brylluppet viste hun efter Gyldenløves senere vidnesbyrd denne en "umanerlig og moros Comportement", og forholdet blev ikke bedre da hun efter mandens udenlandsrejse 1661-63 fulgte ham til Norge.

Ifølge skilsmisseakterne af 1670 indlod hun sig i forhold til andre (der nævnes statholderens sekretær Joachim Lambert og franskmanden Blanquefort, derimod ikke svogeren Stygge Høg som en senere tradition satte hende i forbindelse med), og vistnok i foråret 1667 sendte Gyldenløve hende fra Akershus i et Erik Grubbe tilhørende skib. Han ville skilsmisse, hun vistnok også, men først efter Frederik 3.s død kom den i stand.

Den skulle ikke være nogen af parterne til præjudits og Marie Grubbe fik sin medgift tilbage. Den kontante del af denne bortødslede hun derpå under et toårigt udenlandsophold. Efter hjemkomsten fik faderen hende gift med den jævne jyske adelsmand som fik gårdene Trinderup og Nørbækgård i medgift, men heller ikke nu faldt der ro over Marie Grubbe der forblev barnløs. Hun synes at have stået i forhold til flere, men samlede fra 1685 al sin attrå om den langt yngre kusk, senere ladefoged på Tjele Søren Sørensen Møller. Annonce

Faderen forlangte hende 1690 i en klage til kongen indespærret på Hammershus for hendes forargelige levneds skyld, men den længe tålmodige ægtemand krævede nu skilsmisse og fik den gennemført, skønt Marie Grubbe påstod sig frikendt "som en ærlig ægtehustru". Han beholdt medgiften, og Marie Grubbe fulgte sin Søren i hans skiftende levekår som lirendrejer (ifølge senere tradition), tærsker og senere kvartermester ved bådsmændene på Møn, endelig fra 1706 enkedronning Charlotte Amalies "vedfoged" med bolig i "Borrehuset" ved Grønsunds færgested på Falster og ret til færgefart og (synes det) krohold.

Skønt Søren skal have mishandlet hende, fik et barn med en pige fra egnen og måtte stå offentlig skrifte derfor (1709) og dømtes til tre års jern på Bremerholm for vådedrab på en skipper (1711), var hun – som hun 1711 udtalte til den undrende Ludvig Holberg - langt lykkeligere i ægteskabet med ham, end da hun var statholderens fornemme gemalinde. Bevarede udtalelser af Søren antyder, at hun - trods alt – øvede en vis etisk indflydelse på hans liv.

Marie Grubbes sælsomme livsløb gjorde hende i hendes sidste år til en seværdighed og er flere gange taget op i dansk digtning, fyldigst i J.P. Jacobsens psykologiske kvindeskildring Fru Marie Grubbe, 1875. Familie

Marie Grubbe blev formentlig født på Århusgård.

Forældre: Erik Grubbe til Tjele (1605-92) og Maren Juul (ca. 1608-17). Gift 1. gang 16.12.1660 i Kbh. med rigens jægermester, oberst, senere statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve, født 4.6. el. 20.7.1638 i Flensborg el. Bremen, død 17.4.1704 i Hamburg, s. af hertug, senere Frederik 3. (1609-70) og Margrethe Pape. Ægteskabet ophævet 1670. Gift 2. gang 1673 med Palle Dyre til Sindinggård, død 17.2.1707 i Holstebro (gift 2. gang 1693 med Margrethe Jensdatter Rodsten, død 1747, gift 2. gang med Frands Rantzau til Bratskov, 1684-1738), s. af oberst Claus D. til Sindinggård (1610-93) og Edel Rodsten (1617-77). Ægteskabet ophævet 1691. Gift 3. gang i udlandet med tidligere ladefoged på Tjele Søren Sørensen Møller. Ikonografi

Skildret på. mal. af C. Clausen, 1891, af H. Nik. Hansen 1892 og 1916, af Kr. Zahrtmann 1903, af V. Neiiendam 1920 samt i illustrationer af Gudmund Hentze 1909. Bibliografi

Danm.s adels årbog XII, 1895 161f. Severin Kjær: Erik Grubbe til Tjele og hans tre døtre, 1904. Aug. Fjelstrup: M.G., 1904. Matthias Skaanlund: Gyldenløves lakaj, 1912 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XVII. H. Hjelholt: Falsters hist. II, 1935 368-71. Vilh. Mossing i Danmark V, 1945 315-20. Referér til denne tekst ved at skrive:C. O. Bøggild-Andersen: Marie Grubbe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290224

Kilde: C. O. Bøggild-Andersen: Marie Grubbe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290224