SandholtBeyer

Kilde: http://danmarkskirker.natmus.dk

Bruskbarok, opsat 1640. Jens Pedersøn (Grove), »K. M. Fyren forwalter ofver Flirerne i de Dansche strøm(m)e«, født i Jutland i Lyssgaard herred i Ungstrup by 1584, har i lang tid forestået adskillige hæderlige bestillinger i kgl. Maj.s og andre gode mænds tjeneste, førend han på hans Maj.s vegne fik fyrene at forvalte, som han og i 16 år betjente, død i Helsingør 9. okt. 1639, 55 år; gift med Anne Andersdatter, født i Helsingør, død sammesteds 12. jan. 1629, 42 år (fem sønner og fem døtre) og anden gang med den efterladte enke Dorte Mortensdatter, født i Jütland i Ning herred i Wibye sogn, død (een datter).

Det store epitaf, af eg, repræsenterer bruskbarokkens opløste arkitektur. På hver side af storfeltet står frifigurer under muslingeskaller af Moses og Johannes Døberen, mens de oprindelig bærende søjler er formindsket og skudt ud til siderne, hvor storvingerne er reduceret til rudimentære buestykker, der giver sæde for Paulus med sværdet og Peder med nøglen. Topstykket, som skyder op mellem bruskede stumper af den brudte gavl, har hammerfylding, der indeslutter et ottekantet felt mellem halspilastre; vingerne er smalle, med englehoveder. Oven på topgavlens maske en konsol, der vel har båret en figur af Kristus med sejrsfanen. Småbørn, stornæsede som de øvrige figurer, flankerer postamentfeltet og bærer postamentgesimsen; også her har feltet hammerudvidelser. Hængestykkets konvekse ovalfelt over maske holdes på traditionel vis af barokke kvindehermer med palmegrene; nederst hængeskjold holdt af småengle.

Stafferingen, der vel i hovedsagen stammer fra H.C.Rosendahls renovering og reparation april 1744, da der også tilføjedes et †»gardin«20C, står fortrinsvis i hvidt og guld på sort baggrund. Personaliaindskriften, med fraktur, er malet på hængestykkets ovalfelt, og på skjoldet herunder ses afdødes initialer, hustruernes A A D og D M D over og under ægtemandens sammenskrevne I P S.

I topstykkets postamentfylding læses udførelsesåret, A(nn)o 1640, og i top- og storstykkets frisefelter teksterne til de tilsvarende malerier, øverst »Ecce homo« (versaler), nederst »Da bleff hans Sued som Blodsdraaber de fulde paa Jorden. Lvcæ, XXII.« Malerierne, olie på træ, og muligvis af samme mester som har udført malerierne på epitafiet 1634 over Willem Hybens i S. Marie, viser fremstillingen for folket (efter Christoph Schwartz gennem stik af Joh. Sadeler) og bønnen i Gethsemane, hvor de tre apostle sidder sammensunkne helt i forgrunden, mens Kristus længere tilbage knælende slår armene ud mod den nedflyvende engel.

I postamentfeltet er indsat et maleri på metal (48 x 109 cm) af familien, halvfigurer i sorte dragter med hvide kraver, og pigebørnene med perlestukne huer, på mørk baggrund. Til heraldisk højre Jens Pedersen Grove og bag ham de tre sønner (hvoraf de to forreste stikker højre hånd ind under kappen), Peder Jensen Grove, født 1615, faderens efterfølger i fyrforvalterembedet, Anders, født 1623, og Axel, født 1624; til venstre forrest de to hustruer og bag dem døtrene, herimellem det eneste barn af andet ægteskab, Anne, født 1630. Foroven på maleriet peger en lille engel i skyer på en gruppe af fem små, hvidklædte, døde børn, to drenge og trillingepigerne Helle, Maren og Mette født og døde 1613. Portrætterne er rimeligvis udført efter de skilderier, der fandtes i boet 26. jan. 1641 efter fyrforvalteren, og som vurderedes af maleren Casper Kegelhof (Keilhau), nemlig »S. Jens Pedersens Hans førige Hustru och dieris 5 Børns Contrafeyer« for 9 dl. og »S. Jens Pedersen och Dortis Contrafeyer« for 8 dl. Epitafiet restaureredes 1901 af konservator C. C. Andersen. Ophængt på midtskibets nordvæg i 2. hvælvfag fra vest, over for lysekrone nr. 1, skænket 1633 af Jens Grove, hustru og datter.