SandholtBeyer

4 børn med Mary Elisabeth Grey. (Pers.-hist Tidsskr. 1885) (Meddelt af Arkivsekretær Grove) Artilleri-Oberst Kommandant paa Aggershus og over flækkerup Amt forlenetmed "Lindby" og "Skaalvig" godser. Grundlagde Frederikssten Fæstning. 1638- 44 i hollandsk Tjeneste, 1647 Stykhopmd. og Fyrværker, 1657 Major i Art., 1658 Oblt. og Kommand. i Chr.sand.

Anders eller Andreas Jensen Grove.

Er født 17-06-1623 død 13-03-1677 i Norge. 1637 blev han sendt hjemmefra paa faderens bekostning for at lære eksercits hos en bekendt adelsmand Christoffer Lindenow. Straks efter faderens død rejste han udenlands, og da han vendte hjem i 1642, altsaa 19 aar gammel, havde han tjent paa tredje aar som soldat i Vestindien og i Holland paa andet aar. I Holland har han, siger han selv, ?med nær omkostning och Salig Herr Claus Denis Befaling lært mit styrmandskab?Ivar Vind havde bedt om kongens tilladelse til, at Anders Grove maatte tjene kongen til skibe, men kongen afslog p.gr. af hans ungdom. Grove ansøgte derefter kongen om at maatte blive en af hans Majestæts ?enspendere?, en slags ordonans eller kurer, som ikke tilhørte nogen bestemt trop. Dette ønske fik han ikke opfyldt, men han fik bevilget at ride med to heste under Henrik Brokdorff. Samme dag fik rentemesteren brev om, at der var bevilget Anders Jensen Grove at maatte tage undervisning paa tøjhuset. Den 18. januar 1643 faar rentemesteren atter brev, denne gang om at der er bevilget ham en klædning og 100 rigsdaler. Hvorfor han aaret efter findes som kaptajn under Prins Ruprecht af Pfalz vides ikke, men prinsen, der var tredje søn af kongen af Bøhmen og havde deltaget med berømmelse i 30-aars krigen, nød paa den tid som Karl den første af Englands ryttergeneralinternational ry som uovervindelig. Man kan tænke sig, at den unge Anders, der allerede havde vist sig i besiddelse af ærgerrighed, netop derfor ønskede videre uddannelse hos en berømt kriger. Senere blev han udnævnt til kaptajn af den kendte general Hopton med ret til at føre 100 ?ædle men? og han deltog i slaget ved (Numby?), hvor kongenled stort tab med Cromwells tropper. I familiearkivet findes flere dokumenter om hans ophold i England bl.a. en meget smuk anbefalingsskrivelse fra Prins Ruprecht stilet til Kong Frederik III. Ved hjemkomsten til Danmark blev han udnævnt til Stykhauptmand paa Aahuus, 1658 oberstløjtnant i artilleeriet, kommandant paa Flækkerø og Akerhus samt af Frederik III forlenet med Lindby og Skaalvig. Han har anlagt Frederikstaten i Norge, hvor han blev kommandant.

Andreas Jensen Grove var første gang gift med Mary Elisabeth Grey der var datter af Lord William Grey. Brylluppet fandt sted i Skotland i 1646. I dette ægteskab var fire børn. Børn af Andreas Jensen Grove og Mary Elisabeth Grey: Marie Elisabeth Grove (Gyldengrove). Ifølge slægtsoptegnelser skulle hendes data være følgende, hun er født i 1653 el 1654, mister sin mor som lille barn og følger med faderen ind i hans andet ægteskab. Faderen sætter sig i forbindelse med hans første kones far i Skotland, og enighed opnaas med ham ( jeg forstaar det saadan , at han efterlader børnene hos bedstefaderen). I løbet af 1662 og kort før jul sejler han med de tre børn, Jan, Friedrich Rupert og Marie Elisabeth til England, hvorfra han vender hjem i 1663. I 19aars alderen kommer prins Jørgen til England, og hun slutter sig til hans rejseselskab og kommer til Danmark, til Torbenfeld ved Holbæk, Hvor prins Jørgen residerede. Her bliver hun saa gift med bopæl i Hellestrup, efter at ægteparret nogle aar har opholdt sig i England. I ægteskabet var i hvert fald to børn, Anders Christian og en datter Anne Christens Gylden Grove gift med Chirug John Fr. ?. Ifølge de samme slægtsoptegnelser har man spekuleret meget over, hvor tilnavnet ?Gylden? kommer fra uden at have fundet nogen tilfredsstillende forklaring. Senere hen anetavlen viser det sig, at Grove?rne? stammer fra en af datidens fornemste adelsslægter nemlig Gyldenstjerne, der boede ikke langt fra Grove i midtjylland. Det er ikke usansynligt, at de første Grover har været klar over dette forhold, og da Andreas Jensen Grove giftede sig ind i adelsslægten Grey, har han maaske fundet det naturligt at lade sine børn faa dette navn. Anders Jensen Grove blev gift anden gang den 6. december 1658 med Anneke Munchgaard, med hvem han fik 2 døtre: Dorthea og Ida Sophie.

Dette er en afskrift fra en gammel slægtsbog , men jeg kender ikke dens oprindelse.

vh. Britt Petersen Horsens

­http­://­www­.­grove­-­stephensen­.­dk­/­pages­/­displaylink­.­asp­?­linkid­=­290­ 1623 ANDREAS fødes i Helsingør 17. Juni. 1633 ANDREAS' mor, ANNA ANDERSDATTER dør i Helsingør. Skiftet udsættes, fordi en af sønnerneer ude at rejse, men det holdes 22. maj. 1637 JENS PEDERSEN, ANDREAS' far, aftaler med adelsmanden Christoffer Lindenow, at ANDREAS skal gaa i tjeneste hos Lindenow, som har faaet et stipendium af kongen til at rejse ud i verden og studere oversøisk søkrigsførelse. 1637 Rejsen gaar først til Nederlandene, hvor det Westindiske Kompagni i 1636 har udnævnt Fyrst JOHAN MORITZ til Nassau-Siegen, som er en gammel bekendt af Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, til Guvernør over Sydamerikas Østkyst. Meningen er at frarøve spanierne det sølv og guld, som de hjembringer fra Sydamerika. Johan Moritz kommer til Brasiien i foraaret 1637. 1639 Oberst ARTISCHOFFSKY ankommer til Brasilien med 1600 erfarne krigsfolk paa 8 skibe. Det maa antages, at det danske selskab er med her. 1641Skifte efter JENS PEDERSEN (Grove?), ved denne lejlighed er Anders igen i Helsingør. 1642 Chr.IV's missive om at Anders maa lære at lave fyrværkeri paa tøjhuset. 1643 Resolution om, at Anders modtager en hofklædning. 1644 ANDREAS stikker af igen. Han melder sig i borgerkrigen i England under kong Charles I's faner mod Cromwell. Hans hærfører er her Prince RUPERT AF PFALZ, som er en slægtning af Fyrst Johan Moritz. 1646 Afskedspas for 10 mdrs tjeneste udstedt af Prince RUPERT i Oxford, ANDREAS bliver 'gift' med MARY ELISABETH GREY, en datter af Cromwell's nu fyrede hærfører, Lord William Grey of Werke i Northumberland, næsten paa grænsen til Skotland. 1647 Bestalling som Stykhauptmand og fyrværker i Baahus. 1647 Fødes WILLIAM GROVE, sandsynligvis i Kungelv; d. 1692 som officer i den norske hær. 1649? Fødes JOHN GROVE, rejst til England som ung. 1651? Fødes FRIDERICH RUPERT GROVE, rejst til England som ung. 1651 Bestalling som Stykmajor i Baastad. 1654 Fødes MARIA ELISABETH GROVE, sandsynligvisd. ca. 1695 som bondekone i Hellestrup, Sdr. Asmindrup sogn, Holbæk amt. 1657 ANDREAS paa indkøb i Marstrand, som Stykmajor. Talrige regnskaber og kvitteringer i Baahus underskrevet: "AND J.GROVE" 1658 Baahus skal afleveres til Svenskerne. Al udrustning skal pakkes sammen og sendes hjem eller til Akershus. ANDREAS staar for hele 'Operation Capitulation.' Fregat 'SNARENSVEND' afsejler fra Kungelv 28. juli. via Varberg og Akershus med udrustningen fra Baahus. Fregatten sænkes af Kronborgs kanoner efter at være blevet kapret af Svenskerne i Helsingør. Dette danske skib er det eneste, som nogensinde er sænket fra Kronborg. 1658 Bestalling som Obertsløjtnant i Artilleriet 1658 Bestalling som kommandant paa Christiansø, Norge. Han kan dog ikke tiltræde pga. krigen. 1658 ANDREAS bliver gift i København med ANICHE MUNCHGAARD, uden at være blevet 'skilt', Mary maa være død eller eventuelt rejst med sønnerne til England. Det store spørgsmaal er, hvad der er blevet af Maria. 1659 ANDREAS deltager i Københavns forsvar. 1662 Bestalling som Oberstløjtnant i Vesterlens nationale infanteri-regiment. 1662 ANDREAS rejser med sin nye familie til Norge for at genoptage sit arbejde der. I dette selskab deltager hans niece fra Gilleleje, DORETE Pedersdatter Grove, som skønt næppe over 10 aar gammel maa formodes at skulle være barnepige og selskabsdame for Anders nye kone. Maria er i hvert fald ikke med. 1662 Fødes IDE SOPHIE GROVE, paa Flekkerøen i Norge. 1668 Muligt dødsaar for MARY ELISABETH GREY i England i henh. til Brooke's Peerage 1672 Bestalling som Underkommandant paa Frederikshald og chef for garnisonen paa Frederikssteen. 1673 Skifte efter PEDER JENSEN GROVE, Nellerupgaard, Gilleleje med flere henvisninger til Anders, og specielt om 'Anders Groves datter', som PEDER JENSEN har lagt penge ud for, for hendes ophold i Danmark, og som boet nu kræves for. Det kan kun være Maria. 1677 13. marts dør ANDREAS JENSEN i NORGE. Den militære skifteret faar ordre til straks at behandle boet, som desværre aldrig er fundet. 1690 ANNICHE MUNCHSGAARD faar paa livstid Kongetienden af Hostrup sogn, som kompensation for ANDERS' tilgodehavende løn. 1722 IDE SOPHIE ANDERSDATTER GROVE, gift m. Valentin Hermann Beyer dør i Villerslev. Ligprædiken m. oplysninger om familien. Bem. Navnet GROVE synes først at være kommet til familien med ANDREAS JENSEN GROVE. Det findes f. eks. ikke paa hans faders epitaphium i Sct. Olai i Helsingør, som er malet i 1640. Paa epitaphiets bagside er faderens fødested heller ikke angivet som Vigstrup, som nogle af stamtavlerne nævner, maaske for at finde et sted i nærheden af byen Grove. Epitaphiet angiver fødeaaret 1584 i landsbyen Ungstrup i nærheden af Kjellerup. Et særligt problem knytter sig ogsaa til slægts- vaabnet, som ANDREAS JENSEN og især hans familie i Norge benyttede. Dette vaaben er en tro kopi af det, der føres af adelsfamilien Grove i England. Det findes ellers ingen steder i Danmark. Man kan forestille sig, at ANDREAS er blevet 'fostbroder' med en af Groveslægten i England under krigen, og har annammet saavel navn som vaaben. I saa fald hedder den paagældende John Grove som ANDREAS' 2. søn, og der er nok, der hedder John Grove i England. Det maa anses for overvejende sandsynligt, at ANDREAS har hentet vaabnet hjem fra England, ligesom han har hentet sin adelsfrøken

De ældste Led af Slægten Grove. Af Th. Hauch-Fausbøll

Anders Jensen Grove, f. 17. Juni 1623 i Helsingør. Ved Kontrakt af 20. Aug. 1637 udlovede hans Fader for hans »Exercitz« hos Christopher Lindenow en Rdl. in specie hver Uge »og haver Anders været hos Christopher Lindenow paa 3½ Aars Tid«, ligeledes har han i 3½ Aar (vel de samme) været udenfor Hjemmet og er med Klæder og Føde bleven underholdt af sin Morbroder Borgmester Peder Andersen i Kallundborg og Hr. Frantz Andersen, var 1637 i hollandsk Krigstjeneste under Claus Daa, 1638-40 Soldat i Vestindien, var 1640 og 41 atter i hollandsk Tjeneste, kvitterer i Kjøbenhavn 21. Jan. 1643 for en Aarsklædning, 1643—45 Kaptajn under Prins Ruprecht af Pfalz i Carl I.s Tjeneste, Afskedspas, dateret Oxford 22. Sept. 1646. s. A. Kaptajn paa Byens Vold paa Baahus, 1. Maj 1647 Bestalling som Stykhauptmand og Fyrværker paa Baahus, 12. Nov. 1651 Konfirmationsbestalling, 23. April 1657 Bestalling som Major hos Artilleriet ved Baahus, 16. Juni 1658 Bestalling som Stykmajor paa Christiansø, 18. Aug. 1658 Bestalling som Oberstløjtnant i Artilleriet, 25. Nov. 1658 Bestalling som Kommandant paa Christiansø, var 1661 og 62 Oberstløjtnant i vesterlenske nationale Infanteri Regiment, i 1672 Underkommandant paa Frederikshald og Chef for Garnisonskompagniet paa Frederikssten, d. 13. Marts 1677; g. i Dec. 1658 m. Aniche Munchgaard.