Grass Roots

Blegerstræde 6 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

Matrikel nr. 144

På gårdmand Tønnes Jansen Drakers liste over folk, der har fået udvist huspladser, står Jacob Smed anført for en grund, der kunne rumme et 6 fags hus. Det har formodentlig været omkring 1734, hvor matrosen Jacob Mathiasen Schmidt giftede sig med pigen Anna Jensdatter fra Skipperstræde 10.

Jacob var søn af byens smed, Mathias Frederic Rasmussen, som boede, hvor det nuværende "Dragørhjørnet" er placeret. Han tog styrmandseksamen i 1749, og han havde da "faret" på Frankrig, Spanien, Island, Nord- og Østersøen. Siden blev han skipper med jagten "Anne" på 10 læster og en besætning på 1 mand og 1 dreng.

Jacob og Anna fik seks børn, der nåede frem til voksenalderen. Den ældste søn, Mathias Jacobsen Schmidt, der blev lodsoldermand, arvede sin morfars ejendom Skipperstræde 10, og hans søn igen, Pieter Mathias Schmidt, kom tilbage og overtog Blegerstræde 6 efter den gamle Jacob Mathiasen Schmidt.

Pieter Mathiasen Scmidt var kongelig lods og gift med Marchen Isbrandt Raagaard fra Sønderstræde 7.

Han deltog i juni 1808 i roflotillens erobring af den engelske orlogsbrig "The Turbulent". Det var måske i den anledning, at han blev udnævnt til dannebrogsmand. Parret fik seks børn, der nåede frem til giftealderen, men ingen af dem ønskede at overtage barndomshjemmet.

Sidst i 1830'erne blev huset overtaget af skomager Niels Rasmussen, gift 1838 med Ane Adrian Rasmussen. Han stammede fra Assens, mens hun var skipperdatter fra Bymandsgade 8. De fik ingen børn.

I 1850 lejede de en del af huset ud til en bagersvend, Peter Westphal med familie. Ane døde i 1859 af "apopleksi og krampe", hvorefter Niels et halvt år senere giftede sig med sin nabo, den 42-årige pebermø Ane Jan Herman Jacobsen, og flyttede ind til hende i Blegerstræde 8. Her forlod han sin skomagerlæst og blev bleger.

Blegerstræde Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk

hed tidligere Skt. Gjertrudsstræde. Den ældste del, længst mod nord, er formodentlig bebygget mellem 1710 og 1720, mens den sydlige ende først er opført omkring 1750.

I den nordlige ende udvider strædet sig, fordi to huse - matrikel nr. 143 og 332 - er blevet nedrevet og udlagt til gadeareal.

Det oprindelige gadeforløb afspejler sig stadigt i brolægningen. Den lille plads, som er opstået her, har i 1995 fået navnet Dr. Dichs Plads til minde om byens gamle doktor og æresborger, Poul Dich (1895-1990).

Strædet har igennem 1800-tallet og en del af 1900-tallet været præget af flere blegerivirksomheder - i Blegerstræde 5, Blegerstræde 8, Blegerstræde 12 og Blegerstræde 16.

Udhuset til nr. 12 på hjørnet af Bymandsgade er et karakteristisk blegehus eller "bygehus", hvor lærredet blev behandlet. Huset er højt for at kunne rumme den høje bygetønde, hvor det ublegede lærred blev kogt i lud. Derefter blev det kørt ud i stranden og skyllet, hvorefter de lange stofbaner blev spændt ud til solblegning på engene syd for byen.