Jacob Hansen, 1816–1887 (70 år gammel)
- Navn
- Jacob /Hansen/
- Fornavne
- Jacob
- Efternavn
- Hansen
- Også kendt som
- Jacob Hans Knudsen/
| Født | 26. september 1816
23 Adresse: Dragør |
|---|---|
| Dåb | 20. oktober 1816
23 (24 dage gammel) Adresse: Dragør Faddere: Vægter Niels Pedersen, Dragør ? ? Matros og ungkarl Knud Andersen fra Hollænderbyen Matros Anders Knudsens Hustru af Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Religiøst ægteskab | Kirstine Peder Nielsens — Vis familie 6. november 1837 (21 år gammel) Forlovere: Anders Knudsen Peter Jansen |
| Datters fødsel | Ane Kirstine Hansen 1841 (24 år gammel) |
| Søns fødsel | Hans Jacob Knudsen 1849 (32 år gammel) |
| Family census | Kirstine Peder Nielsens — Vis familie 1. februar 1855 (38 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Taarnby, Sundbyøster By, hus, 69, |
| Hustrus dødsfald | Kirstine Peder Nielsens før 1860 (43 år gammel) |
| Religiøst ægteskab | Malene Hans Malmsdatter — Vis familie 13. maj 1860 (43 år gammel) Forlovere: Peter Hansen Peter Hansen Malm Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Søns fødsel | Sømand Peter Jacob Knudsen 17. januar 1861 (44 år gammel) Adresse: Dragør |
| Søns dåb | Sømand Peter Jacob Knudsen 24. februar 1861 (44 år gammel) Adresse: Dragør Faddere: ? Peter Hansen i St. Magleby Bendte Jacob Jans Skipper Peter Hansen Malms Hustru Ungkarl Christian Hansen i Dragør Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Family census | Malene Hans Malmsdatter — Vis familie 1. februar 1870 (53 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragør, Huus [ Matr. 186, Skipperstræde 1/von Ostensgade 21 ], 478, Skipperstræde hed tidligere St. Pederstræde. Den nordlige ende er ældst, idet 2-3 huse her må være bygget engang i slutningen af 1600-tallet, mens husnumrene til og med nr. 12 (matrikel nr.214) på den østre side er bygget inden 1710. Den sydlige ende er kommet til midt i 1740'erne. Igennem den nordlige ende løb en af byens hovedrendestene. Mellem nr. 12 og nr. 14 drejede den østover gennem nuværende Skippergangen og fortsatte mod syd ad Fogdens Plads. Dens løb gennem Skippergangen var i 1800-tallet afspærret med plankeværk i hver ende. Kun byens vægtere havde adgang hertil. Denne side er sidst opdateret: 08 | 11 | 2007 Skipperstræde 1, Dragør Skipperstræde 1 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 186 Det er vanskeligt at give et bud på, hvem der boede her i begyndelsen af 1700-tallet. Måske var det Erland Jensen og hustru Kirsten Friderichsdatter - de har i hvert fald boet lige her omkring. Han var født omkring 1660 i Baastad. Det meste af Kirstens familie døde under pesten i 1711, men i 1713 giftede hun sig igen med en enkemand, Jens Andersen. Hun døde i 1735. Huset må herefter være overtaget af familien i nabohuset, von Ostensgade 19. Muligvis i anledning af at den yngste datter blev gift og skulle have en bolig. Jacob Pedersen Svane og hans svigersøn, Hans Pedersen Svane, stod på husejerlisten fra 1759 hver noteret for 5 fag, men hvem, der har boet hvor, er ikke til at sige. Efter Jacobs død i 1766 var pladsbehovet ikke så stort, og Skipperstræde 1 blev solgt fra. Måske er der da sket en ændring i fordelingen af husfagene. Matros Claes Pietersen Svart flyttede herefter ind. Han var i 1764 blev gift med Grith Niels Joensen, der var en skrædderdatter fra Kampensgade. Selv var han slagtersøn fra Blegerstræde 1A. Fordi han havde brok, blev han hurtigt slettet af hovedrullen. I 1771 fik han sig en ny kone, Neel Jan Buur, der stammede fra Stettinstræde 11. Efter Claes' død i 1780 giftede enken sig med skomageren Svend Neumann, og familien boede her til et stykke ind i 1800-tallet. I 1797 fik Svend sig en ny kone, Marchen Rasmusdatter. En af deres sønner, den 7-årige Anders, druknede i 1814 ude i stranden ved det søndre batteri, da han sammen med en flok andre børn ville øve sig i at svømme. |
| Datters fødsel | Plejedatter Ane Krestine Hansen 1874 (57 år gammel) |
| Family census | Malene Hans Malmsdatter — Vis familie 1. februar 1880 (63 år gammel) Adresse: København, Sokkelund, Store Magleby, Dragø By, Et Hus [ Matr. 186, Skipperstræde 1/von Ostensgade 21 ], 422, Forbindelser: Plejedatter Ane Krestine Hansen (6 år gammel) — datter
— datter
Note: Midlertidigt Ophold: "Callifornien". Peter Jacob Knudsen, |
| Hustrus dødsfald | Malene Hans Malmsdatter 29. november 1885 (69 år gammel) Adresse: Dragør |
| Hustrus begravelse | Malene Hans Malmsdatter 4. december 1885 (69 år gammel) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Søns dødsfald | Sømand Peter Jacob Knudsen 23. februar 1886 (69 år gammel) |
| Fars død | Matros Hans Knudsen |
| Mors død | Ane Kirstine Hansdatter |
| Død | 11. marts 1887 (70 år gammel) |
| Begravelse | 17. marts 1887 (6 dage efter dødsfald) Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| far | |
|---|---|
| mor |
1793–
Født: 1793 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1816 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
9 måneder
ham selv |
1816–1887
Født: 26. september 1816
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. marts 1887 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| ham selv |
1816–1887
Født: 26. september 1816
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. marts 1887 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1817–1885
Født: 13. november 1817
32
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 29. november 1885 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 13. maj 1860 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
8 måneder
søn |
1861–1886
Født: 17. januar 1861
44
43 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 23. februar 1886 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
14 år
datter |
1874–
Født: 1874
57
56 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: |
| ham selv |
1816–1887
Født: 26. september 1816
23 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 11. marts 1887 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru | |
| Religiøst ægteskab | Religiøst ægteskab — 6. november 1837 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|
4 år
datter |
|
|
9 år
søn |
| partner’s partner |
1822–1858
Født: 29. december 1822
21 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 16. marts 1858 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
|---|---|
| hustru |
1817–1885
Født: 13. november 1817
32
29 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK Død: 29. november 1885 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Ægteskab | Ægteskab — før 1857 — St. Magleby Sogn, Sokkelund Herred, København Amt, DNK |
| Dåb | Faddere: Vægter Niels Pedersen, Dragør ? ? Matros og ungkarl Knud Andersen fra Hollænderbyen Matros Anders Knudsens Hustru af Dragør |
|---|---|
| Dåb | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Ægteskab | Forlovere: Anders Knudsen Peter Jansen |
| Ægteskab | Forlovere: Peter Hansen Peter Hansen Malm |
| Ægteskab | Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden. Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg. Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet. |
| Folketælling | Skipperstræde hed tidligere St. Pederstræde. Den nordlige ende er ældst, idet 2-3 huse her må være bygget engang i slutningen af 1600-tallet, mens husnumrene til og med nr. 12 (matrikel nr.214) på den østre side er bygget inden 1710. Den sydlige ende er kommet til midt i 1740'erne. Igennem den nordlige ende løb en af byens hovedrendestene. Mellem nr. 12 og nr. 14 drejede den østover gennem nuværende Skippergangen og fortsatte mod syd ad Fogdens Plads. Dens løb gennem Skippergangen var i 1800-tallet afspærret med plankeværk i hver ende. Kun byens vægtere havde adgang hertil. Denne side er sidst opdateret: 08 | 11 | 2007 |
| Folketælling | Midlertidigt Ophold: "Callifornien". Peter Jacob Knudsen, |
| Begravelse | Store Magleby Kirke Af Lis Thavlov Store Magleby Kirke omtales allerede i 1370 og er dermed den næstældste kirke på Amager. Der har dog ganske givet ligget en kirke - her på Amagers højeste punkt 8 meter over havet - allerede i 1200-tallet. Der er intet tilbage af den oprindelige kirke bortset fra nogen gravminder og lidt inventar. Kirken fremtræder ikke som en almindelig dansk landsbykirke, og dens særpræg forstærkes yderligere, når man ser indskrifter på et særligt sprog både inde i kirken og udenfor. Det er de indvandrede nederlændere og deres særlige privilegier, der gør sig gældende. De fik nemlig ved deres ankomst omkring 1521 overdraget kirken. Helt indtil 1937 var det således byen, det vil sige gårdejerne, der ejede kirke og kirkegård. Frem til 1735 foregik gudstjenesterne på det særlige sprog, som taltes i Hollænderbyen - en blanding af nederlandsk, tysk og dansk. Derefter prædikedes skiftevis på dansk og hollandsk indtil januar 1811, hvorefter der udelukkende taltes dansk. Kirkebygningen blev fornyet og ombygget i en sådan grad i 1611, at dens særlige stil må siges at datere sig fra dette tidspunkt. Forbilledet for denne "ny" kirke synes at være fundet i Nederlandene. Om denne begivenhed vidner en lille sandstenstavle med Christian den 4.'s navnetræk på kirkens nordmur. Kirken fik dog sit nuværende udseende ved en større ombygning i 1731, hvor muren bl.a. blev gjort lavere og vinduerne fik deres nuværende form. Også denne ombygning er mindet ved en tavle med Christian den 4.'s navnetræk. Denne sidder på østgavlen over præstedøren. Begge mindetavler er affattet på nederlandsk. Gå en tur på den smukke kirkegård - her ligger mange generationer af Hollænderbyens slægter begravet. Talrige af de gamle gravsten beretter den særlige historie om sognets beboere med navne som Crilles, Pieter, Tønnes, Agth, Marchen eller Leudo og med efternavne som Jansen, Dirchsen, Zibrandtsen og Corneliussen. Denne side er sidst opdateret: 23 | 08 | 2012 |
| Dåb | |
|---|---|
| Religiøst ægteskab | |
| Religiøst ægteskab | |
| Family census | Skipperstræde 1 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 186 Det er vanskeligt at give et bud på, hvem der boede her i begyndelsen af 1700-tallet. Måske var det Erland Jensen og hustru Kirsten Friderichsdatter - de har i hvert fald boet lige her omkring. Han var født omkring 1660 i Baastad. Det meste af Kirstens familie døde under pesten i 1711, men i 1713 giftede hun sig igen med en enkemand, Jens Andersen. Hun døde i 1735. Huset må herefter være overtaget af familien i nabohuset, von Ostensgade 19. Muligvis i anledning af at den yngste datter blev gift og skulle have en bolig. Jacob Pedersen Svane og hans svigersøn, Hans Pedersen Svane, stod på husejerlisten fra 1759 hver noteret for 5 fag, men hvem, der har boet hvor, er ikke til at sige. Efter Jacobs død i 1766 var pladsbehovet ikke så stort, og Skipperstræde 1 blev solgt fra. Måske er der da sket en ændring i fordelingen af husfagene. Matros Claes Pietersen Svart flyttede herefter ind. Han var i 1764 blev gift med Grith Niels Joensen, der var en skrædderdatter fra Kampensgade. Selv var han slagtersøn fra Blegerstræde 1A. Fordi han havde brok, blev han hurtigt slettet af hovedrullen. I 1771 fik han sig en ny kone, Neel Jan Buur, der stammede fra Stettinstræde 11. Efter Claes' død i 1780 giftede enken sig med skomageren Svend Neumann, og familien boede her til et stykke ind i 1800-tallet. I 1797 fik Svend sig en ny kone, Marchen Rasmusdatter. En af deres sønner, den 7-årige Anders, druknede i 1814 ude i stranden ved det søndre batteri, da han sammen med en flok andre børn ville øve sig i at svømme. |
| Begravelse | |
| Medie objekt | Skipperstræde 1 Kilde: http://www.lokalarkiv.dragoer.dk Matrikel nr. 186 Det er vanskeligt at give et bud på, hvem der boede her i begyndelsen af 1700-tallet. Måske var det Erland Jensen og hustru Kirsten Friderichsdatter - de har i hvert fald boet lige her omkring. Han var født omkring 1660 i Baastad. Det meste af Kirstens familie døde under pesten i 1711, men i 1713 giftede hun sig igen med en enkemand, Jens Andersen. Hun døde i 1735. Huset må herefter være overtaget af familien i nabohuset, von Ostensgade 19. Muligvis i anledning af at den yngste datter blev gift og skulle have en bolig. Jacob Pedersen Svane og hans svigersøn, Hans Pedersen Svane, stod på husejerlisten fra 1759 hver noteret for 5 fag, men hvem, der har boet hvor, er ikke til at sige. Efter Jacobs død i 1766 var pladsbehovet ikke så stort, og Skipperstræde 1 blev solgt fra. Måske er der da sket en ændring i fordelingen af husfagene. Matros Claes Pietersen Svart flyttede herefter ind. Han var i 1764 blev gift med Grith Niels Joensen, der var en skrædderdatter fra Kampensgade. Selv var han slagtersøn fra Blegerstræde 1A. Fordi han havde brok, blev han hurtigt slettet af hovedrullen. I 1771 fik han sig en ny kone, Neel Jan Buur, der stammede fra Stettinstræde 11. Efter Claes' død i 1780 giftede enken sig med skomageren Svend Neumann, og familien boede her til et stykke ind i 1800-tallet. I 1797 fik Svend sig en ny kone, Marchen Rasmusdatter. En af deres sønner, den 7-årige Anders, druknede i 1814 ude i stranden ved det søndre batteri, da han sammen med en flok andre børn ville øve sig i at svømme. |