Politimester Claus Rasch II, 16391705 (65 år gammel)

Claus Rasch
Navn
Politimester Claus /Rasch/ II
Navnepræfiks
Politimester
Fornavne
Claus
Efternavn
Rasch
Navnesuffiks
II
Født 22. august 1639
Adresse: Vesterholm, Kværn Sogn - angel, Ny Herred, Flensborg Amt
Note: https://da.wikipedia.org/wiki/Angel

https://da.wikipedia.org/wiki/Angel http://da.wikipedia.org/wiki/Stenbjergkirke http://da.wikipedia.org/wiki/Kv%C3%A6rn_(Tyskland)

Claus Rasch, våbenskjold
Claus Rasch, våbenskjold

Note: Aftegnet af Sigvard Mahler Dam
Erhverv
Slotsskriver
1662 (22 år gammel)

Adresse: Slotsskriver paa Kjøbenhavns Slot
Religiøst ægteskabElisabeth Andersdatter SchefferVis familie
25. juni 1664 (24 år gammel)
Fars dødPeter Rasch II

Mors dødCathrine Andersdatter Steinberg

Antal børnAnna Margrethe LorenzenVis familie
1 søn 3 døtre

Beskrivelse
Biografi

Note: Rasch, Claus, 1639-1705, Politimester, blev født 22. Avg.

Rasch, Claus, 1639-1705, Politimester, blev født 22. Avg. 1639 paa Vesterholm i Angel som Søn af Peter R., hvis Farmoder Anna skal have været en Datter af den fra Nederlandenes Historie bekjendte Grev Egmont, og Cathrine Steinberg. Som 18aarig Knøs lagde han Grunden til sin Karriere, i det han, da den danske Hær 1657 trak sig tilbage gjennem Halvøen, fik Lejlighed til «at bevise Kong Frederik III sin Dyd og Tapperhed», hvorefter han kom til Kjøbenhavn, under hvis Belejring han 1659 avancerede til Underofficer.

Christoffer Gabel blev opmærksom paa ham og tog ham til sin Sekretær; herved kom han i Berøring med Kongen, i hvis Yndest han steg saa hurtig, at han allerede 1662 blev Slotsskriver paa Kjøbenhavns Slot og snart efter Amtsforvalter i Nyborg og Tranekjær Amter med Bopæl i Nyborg, for hvis Magistrat han 1664 stilledes i Spidsen som Præsident. Senere blev han tillige Landkommissær i Fyn. Ved sit af Omstændighederne paaskyndede Giftermaal (25. Juni 1664) med Sognepræstens, Provst Mads Lerches, 45aarige Enke, Elisabeth Scheffer (f. 26. Febr. 1619), Datter af Raadmand i Nyborg Anders Hansen S. og Kirsten Eriksdatter, vandt han baade Formue og Svogerskab med Byens første Familier.

1669 kjøbte R. Bondegaarden Bagnegaard (Bavnegaard), som han kaldte Raschenberg, 1672 erhvervede han i Forening med Nyborg Magistratspersoner Slotsjorderne, af hvilke han 1674 blev Eneejer, og ved heldige Kjøb af Jordegods fik han efterhaanden samlet saa meget, at han 1690 kunde faa Raschenberg anerkjendt som Sædegaard.

I mange Aar var han tillige Medejer af Harridslevgaard. Med samme Dygtighed, hvormed han samlede sit Gods, styrede han det; han bragte det i en blomstrende Tilstand, og for Plantninger og Havevæsen viste han stor Omhu. Men allerede den Maade, hvorpaa han havde erhvervet de værdifulde Slotsjorder, var saa underfundig, at Byens Borgerskab havde al mulig Grund til at bebrejde ham, at han ikke havde sørget for, at Byen kom i Besiddelse af disse Jorder, hvis Afsavn den endnu den Dag i Dag maa beklage, og siden gav R. Borgerskabet rig Anledning til Klage; thi havesyg og despotisk, som han var, tillod han sig alle Slags Overgreb over for Byen, hvis Vel han var sat til at fremme; han tilegnede sig Brugen af Jorder, han ingen Ret havde til, afspærrede offentlige Færdselsveje osv., tiltog sig kort sagt saa mange Friheder, at Byen til sidst var nødsaget til at indgive Klage over ham til Kongen, der lod Sagen undersøge af en Kommission, hvis Dom 1699, Aaret efter stadfæstet af Højesteret, i alt væsentligt gik R. imod.

Til Erindring om Sagens heldige Udfald stiftede 4 Raadmænd og 8 Borgere et Legat for trængende. Ved denne Tid var R. imidlertid ikke længere Byens Præsident. Da Politivæsenet 1682 organiseredes, kaldte Kongen ham ved en egenhændig Ordre til at overtage Embedet som Politimester ikke alene for Kjøbenhavn, men for hele Landet, samt til at sidde i Højesteret. 1684 blev han tillige Borgmester i Hovedstaden samt Assessor i Kommercekollegiet. 1690 blev han Kancelliraad, 1697 Justitsraad og 1700 Etatsraad; 1702 fik han Sæde i Politiretten. Vaabenbrev havde han erhvervet 1680. Der er ingen Tvivl om, at R. i mange Maader udfyldte sin Plads som Politichef tilfredsstillende; hans administrative Evner i Forbindelse med hans Hurtighed, Hensynsløshed og noget plumpe Gemytlighed passede godt til Embedet og Tidens Krav, men hans Naturel medførte ogsaa, at han idelig kom paa Kant med andre Avtoriteter, og med Aarene voxede vistnok hans mange Forretninger ham noget over Hovedet, hvilket ikke er til at undres over, da alene de mangfoldige Kommissioner, han fik Sæde i, syntes at maatte kunne tage en Mands Tid. 1691 fritoges han da for at sidde i Højesteret og for at opvarte i Raadstuen som Borgmester. Af den Regeringskommission, Kongen nedsatte under Krigsforholdene 1700, var R. ogsaa Medlem. Han var i sine sidste Aar noget svagelig og havde fra 1701 J. B. Ernst (IV, 574) til Medhjælper. Jævnlig opholdt han sig paa Raschenberg, hvor han døde 8. Jan. 1705. Som en af R.s Ejendommeligheder omtales hans sjældne Evne til at taale stærke Drikke, og bekjendt er Fortællingen om, hvorledes han blev hentet op til Hove for at drikke om Kap med en sachsisk Herre, der i dette Stykke havde overvundet alle andre; men R. drak ham tappert under Bordet og fik til Belønning af Kongen en Sum Penge eftergiven.

Efter sin Hustrus Død (19. Sept. 1690) ægtede R. 23. Okt. 1695 Anna Margrethe Lorentzen, Kjøbmand Johan Henrik Nørcks Enke; hun ægtede siden (7. Marts 1709) Kapitajn Erik Flemming Ulfeldt og døde 1710 (begravet i Nyborg 28. Febr.).

Sorterup, C. R.s Lefnetz Ihukommelse (1705). Mule, Ligpræd. ov. Elsebeth Scheffer. Personalhist. Tidsskr. I, 278 ff. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. V og VI. Danske Herregaarde XII: Juelsberg. Staggemeier, Jordebog for Nyborg Købstad II.

G. L. Wad.

Titel
Amtsforvalter, præsident
1664 (24 år gammel)

Note: Amtsforvalter over Nyborg og Tranekær samt til præsident i Nyborg købstad
Datters fødselElisabeth Catharina Rasch
1665 (25 år gammel)
Ejendom
Raskenberg
1671 (31 år gammel)
Note: I 1671 skulle der sælges ud af Nyborg Ladegårds gods. Byen, der var trængt oven på krigen mod svensk…

I 1671 skulle der sælges ud af Nyborg Ladegårds gods. Byen, der var trængt oven på krigen mod svenskerne, skulle have jorderne tilbudt først, men ved en noget mistænkelig handel blev det i stedet en vis Claus Rasch, der fik godset på hænderne. Han opførte herregården Raschenberg, som i 1690 blev anerkendt som hovedgård.

Claus Rasch var den første amtsforvalter for Nyborg og Tranekær amter og havde to år tidligere af kronen købt en bondegård ved navn Bavnegården. Den lå, hvor det nuværende Juelsberg ligger, og han kaldte stedet Raschenberg. Det lykkedes Rasch – bl.a. via erhvervelsen af det tidligere ladegårdsgods og via et giftermål – at samle et betydeligt areal i tilknytning til gården. I løbet af få år havde han således erhvervet nok til, at Raschenberg kunne få kgl. stadfæstelse som hovedgård. Claus Rasch byggede en hovedbygning af bindingsværk, hvis udseende man ikke længere kender. Han genopbyggede godsets gårde og sørgede desuden for gode forhold for sine fæstere, men fik i kraft af den ovennævnte handel et lidt tvivlsomt eftermæle. Efter hans død var gården i nogle år på skiftende hænder, hvorefter den i 1771 blev købt af Gregers Christian Juel, der i sin karriere beklædte flere forskellige poster i centraladministrationen. Han nåede at påbegynde en ny hovedbygning, inden han døde i en alder af blot 38 år i 1776.

Byggeriet gik dog ikke i stå, idet hans enke, Amalie Christiane Raben, herefter varetog ledelsen af ikke blot byggeri, men også af godset. Det omfattede da hele fire Sognekirker samt Sprogø, der imidlertid stadig fungerede som station for de rejsende, som skulle krydse Storebælt. Den nye klassicistiske hovedbygning var i to stokværk med et trefags midterparti, der oprindelig havde en afrundet afslutning foroven. Bygmestrene var først G. D. Tschierscke, og siden G. E. Rosenberg, som især stod for det indre. Ved den nye hovedbygning anlagde man en romantisk have med et tempel, der stadig står på en høj lige ud for havesalen.

Gregers Christian Juels enke oprettede i 1797 stamhuset Juelsberg, og Juelsberg ejes også i dag af Juel-slægten. Det er muligt at overnatte på Juelsberg, som har værelser til udlejning, og der er adgang for offentligheden til haven.

Note: Kilde: Nicolay Jonge, Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse. 1777

Kilde: Nicolay Jonge, Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse. 1777 Aunslev-Sogn, hvis Kirke ligger ved Landeveien paa Marken, og ved Kirken er et Hospital. Man siger, at Kirken er kaldet Aunslev eller Avindslev efter en Kiæmpe, som blev kaldet Avind eller Misundelse, fordi ingen torde vove sig imod ham; og vises den Høy, hvori han skal ligge begraven. Til Sognet hører Aunslevbye, som har 25 smaa og store Gaarde. Skalkendrup, hvor Præstegaarden ligger, har 12 store og smaa Gaarde, saa og 6 Huse. Aaskougaarde, 2 Gaarde.

Grønholt, een Gaard, eet Huus. Agetved, har 16 Boels-Huse. Reistrup, har 12 Gaarde, 3 Huse. Knurrenborg, eet Huus.

Rystrup, et Skovhuus. Kirkendrup, har 9 Gaarde, 3 Huse. Skrøbeshauge, 1 Boel, 1 Huus.

Raskenberg, en Herregaard, oprettet mod Enden af forrige Aarhundrede af en liden Gaard kaldet Vagnergaard, hvortil daværende Eier Klaus Rask, Præsident i Nyeborg, kiøbte Nyeborgslots-Ladegaardsgrunde, som strække sig lige ind til Staden Nyeborg, Hvorpaa denne Herregaard blev kaldet efter hans Navn, Raskenberg, hvortil er en anseelig Avling, 4 Kirker og flere Tiender, har skiønt Bøndergods, ligeledes skiøn ung Skov af Eeg og Bøg; dens Hovedgaardstaxt er 66 Tdr. 3 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 1 Td. 3 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb. Denne Herregaard har tilforn hørt til Nyeborgkirke, men er efter kongelig Befaling nu henlagt til Aunslevkirke. Under Raskenberg henhører den lille Øe Sprog eller Sprogøe i Beltet.

Raschenberg, nuværende Juelsberg
Raschenberg, nuværende Juelsberg

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Juelsberg
Datters dødsfaldElisabeth Catharina Rasch
juli 1676 (36 år gammel)
Begravelse af datterElisabeth Catharina Rasch
7. juli 1676 (36 år gammel)
Titel
Landkommisær, Adlet
2. juni 1680 (40 år gammel)

Note: Landkommissær over Fyn og benådedes 2. juni 1680 med adelig hjelm og skjold.
Claus Rasch, adlet våbenskjold
Claus Rasch, adlet våbenskjold

Note: Aftegnet af Sigvard Mahler Dam
Titel
Politimester
13. december 1682 (43 år gammel)

Note: 13. december 1682 beskikkedes Claus Rasch, f. 1639, til politimester i København og senere hele Danm…
  1. december 1682 beskikkedes Claus Rasch, f. 1639, til politimester i København og senere hele Danmark. http://www.politi.dk/Koebenhavn/da/omos/om_politikredsen/historie/Historie.htm#SubHeader3
Titel
Borgmester i Hovedstaden samt Assessor
1684 (44 år gammel)

Note: Borgmester i Hovedstaden samt Assessor i Kommercekollegiet
Hustrus dødsfaldElisabeth Andersdatter Scheffer
19. september 1690 (51 år gammel)
Hustrus begravelseElisabeth Andersdatter Scheffer
9. oktober 1690 (51 år gammel)
Titel
Kancelliråd
1690 (50 år gammel)

Note: 1690 blev han kancelliråd
ÆgteskabAnna Margrethe LorenzenVis familie
23. oktober 1695 (56 år gammel)

Datters fødselCharlotta Amalia Rasch
august 1696 (56 år gammel)

Datters dåbCharlotta Amalia Rasch
7. august 1696 (56 år gammel)
Christiansborg Slotskirke, København Amt
Christiansborg Slotskirke, København Amt

Note: https://da.wikipedia.org/wiki/Christiansborg_Slotskirke
Titel
Justitsråd
1697 (57 år gammel)

Søns fødselChristian Rasch
december 1697 (58 år gammel)

Søns dåbChristian Rasch
26. december 1697 (58 år gammel)
Christiansborg Slotskirke, København Amt
Christiansborg Slotskirke, København Amt

Note: https://da.wikipedia.org/wiki/Christiansborg_Slotskirke
Datters fødselLouise Rasch
juni 1699 (59 år gammel)

Datters dåbLouise Rasch
25. juni 1699 (59 år gammel)
Christiansborg Slotskirke, København Amt
Christiansborg Slotskirke, København Amt

Note: https://da.wikipedia.org/wiki/Christiansborg_Slotskirke
Titel
Etatsråd
1700 (60 år gammel)

Titel
Sæde i Politiretten
1702 (62 år gammel)

Note: 1702 fik han Sæde i Politiretten.
Død 8. januar 1705 (65 år gammel)
Raschenberg, nuværende Juelsberg
Raschenberg, nuværende Juelsberg

Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Juelsberg
Begravelse 29. marts 1705 (2 måneder efter dødsfald)
Kirkegård: Nyborg
Note: https://da.wikipedia.org/wiki/Jørgen_Jørgensen_Sorterup
Familie med forældre
far
mor
Ægteskab Ægteskab
ham selv
Claus Rasch
16391705
Født: 22. august 1639Amt Geltinger Bucht, Kreis Slesvig-Flensborg, Schleswig-Holstein, DEU
Død: 8. januar 1705Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, DNK
Familie med Elisabeth Andersdatter Scheffer
ham selv
Claus Rasch
16391705
Født: 22. august 1639Amt Geltinger Bucht, Kreis Slesvig-Flensborg, Schleswig-Holstein, DEU
Død: 8. januar 1705Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, DNK
hustru
Nyborg Vor Frue Kirke, Svendborg Amt
16191690
Født: 26. februar 1619Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: 19. september 1690Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, DNK
Religiøst ægteskab Religiøst ægteskab25. juni 1664Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, DNK
18 måneder
datter
16651676
Født: 1665 25 45Nyborg sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, DNK
Død: juli 1676Nyborg sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, DNK
Familie med Anna Margrethe Lorenzen
ham selv
Claus Rasch
16391705
Født: 22. august 1639Amt Geltinger Bucht, Kreis Slesvig-Flensborg, Schleswig-Holstein, DEU
Død: 8. januar 1705Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, DNK
hustru
1710
Født:
Død: februar 1710Nyborg Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, DNK
Ægteskab Ægteskab23. oktober 1695
10 måneder
datter
1696
Født: august 1696 56
Død:
17 måneder
søn
1697
Født: december 1697 58
Død:
19 måneder
datter
1699
Født: juni 1699 59
Død:
Født

https://da.wikipedia.org/wiki/Angel http://da.wikipedia.org/wiki/Stenbjergkirke http://da.wikipedia.org/wiki/Kv%C3%A6rn_(Tyskland)

Beskrivelse

Rasch, Claus, 1639-1705, Politimester, blev født 22. Avg. 1639 paa Vesterholm i Angel som Søn af Peter R., hvis Farmoder Anna skal have været en Datter af den fra Nederlandenes Historie bekjendte Grev Egmont, og Cathrine Steinberg. Som 18aarig Knøs lagde han Grunden til sin Karriere, i det han, da den danske Hær 1657 trak sig tilbage gjennem Halvøen, fik Lejlighed til «at bevise Kong Frederik III sin Dyd og Tapperhed», hvorefter han kom til Kjøbenhavn, under hvis Belejring han 1659 avancerede til Underofficer.

Christoffer Gabel blev opmærksom paa ham og tog ham til sin Sekretær; herved kom han i Berøring med Kongen, i hvis Yndest han steg saa hurtig, at han allerede 1662 blev Slotsskriver paa Kjøbenhavns Slot og snart efter Amtsforvalter i Nyborg og Tranekjær Amter med Bopæl i Nyborg, for hvis Magistrat han 1664 stilledes i Spidsen som Præsident. Senere blev han tillige Landkommissær i Fyn. Ved sit af Omstændighederne paaskyndede Giftermaal (25. Juni 1664) med Sognepræstens, Provst Mads Lerches, 45aarige Enke, Elisabeth Scheffer (f. 26. Febr. 1619), Datter af Raadmand i Nyborg Anders Hansen S. og Kirsten Eriksdatter, vandt han baade Formue og Svogerskab med Byens første Familier.

1669 kjøbte R. Bondegaarden Bagnegaard (Bavnegaard), som han kaldte Raschenberg, 1672 erhvervede han i Forening med Nyborg Magistratspersoner Slotsjorderne, af hvilke han 1674 blev Eneejer, og ved heldige Kjøb af Jordegods fik han efterhaanden samlet saa meget, at han 1690 kunde faa Raschenberg anerkjendt som Sædegaard.

I mange Aar var han tillige Medejer af Harridslevgaard. Med samme Dygtighed, hvormed han samlede sit Gods, styrede han det; han bragte det i en blomstrende Tilstand, og for Plantninger og Havevæsen viste han stor Omhu. Men allerede den Maade, hvorpaa han havde erhvervet de værdifulde Slotsjorder, var saa underfundig, at Byens Borgerskab havde al mulig Grund til at bebrejde ham, at han ikke havde sørget for, at Byen kom i Besiddelse af disse Jorder, hvis Afsavn den endnu den Dag i Dag maa beklage, og siden gav R. Borgerskabet rig Anledning til Klage; thi havesyg og despotisk, som han var, tillod han sig alle Slags Overgreb over for Byen, hvis Vel han var sat til at fremme; han tilegnede sig Brugen af Jorder, han ingen Ret havde til, afspærrede offentlige Færdselsveje osv., tiltog sig kort sagt saa mange Friheder, at Byen til sidst var nødsaget til at indgive Klage over ham til Kongen, der lod Sagen undersøge af en Kommission, hvis Dom 1699, Aaret efter stadfæstet af Højesteret, i alt væsentligt gik R. imod.

Til Erindring om Sagens heldige Udfald stiftede 4 Raadmænd og 8 Borgere et Legat for trængende. Ved denne Tid var R. imidlertid ikke længere Byens Præsident. Da Politivæsenet 1682 organiseredes, kaldte Kongen ham ved en egenhændig Ordre til at overtage Embedet som Politimester ikke alene for Kjøbenhavn, men for hele Landet, samt til at sidde i Højesteret. 1684 blev han tillige Borgmester i Hovedstaden samt Assessor i Kommercekollegiet. 1690 blev han Kancelliraad, 1697 Justitsraad og 1700 Etatsraad; 1702 fik han Sæde i Politiretten. Vaabenbrev havde han erhvervet 1680. Der er ingen Tvivl om, at R. i mange Maader udfyldte sin Plads som Politichef tilfredsstillende; hans administrative Evner i Forbindelse med hans Hurtighed, Hensynsløshed og noget plumpe Gemytlighed passede godt til Embedet og Tidens Krav, men hans Naturel medførte ogsaa, at han idelig kom paa Kant med andre Avtoriteter, og med Aarene voxede vistnok hans mange Forretninger ham noget over Hovedet, hvilket ikke er til at undres over, da alene de mangfoldige Kommissioner, han fik Sæde i, syntes at maatte kunne tage en Mands Tid. 1691 fritoges han da for at sidde i Højesteret og for at opvarte i Raadstuen som Borgmester. Af den Regeringskommission, Kongen nedsatte under Krigsforholdene 1700, var R. ogsaa Medlem. Han var i sine sidste Aar noget svagelig og havde fra 1701 J. B. Ernst (IV, 574) til Medhjælper. Jævnlig opholdt han sig paa Raschenberg, hvor han døde 8. Jan. 1705. Som en af R.s Ejendommeligheder omtales hans sjældne Evne til at taale stærke Drikke, og bekjendt er Fortællingen om, hvorledes han blev hentet op til Hove for at drikke om Kap med en sachsisk Herre, der i dette Stykke havde overvundet alle andre; men R. drak ham tappert under Bordet og fik til Belønning af Kongen en Sum Penge eftergiven.

Efter sin Hustrus Død (19. Sept. 1690) ægtede R. 23. Okt. 1695 Anna Margrethe Lorentzen, Kjøbmand Johan Henrik Nørcks Enke; hun ægtede siden (7. Marts 1709) Kapitajn Erik Flemming Ulfeldt og døde 1710 (begravet i Nyborg 28. Febr.).

Sorterup, C. R.s Lefnetz Ihukommelse (1705). Mule, Ligpræd. ov. Elsebeth Scheffer. Personalhist. Tidsskr. I, 278 ff. Nielsen, Kjøbenhavns Hist. og Beskr. V og VI. Danske Herregaarde XII: Juelsberg. Staggemeier, Jordebog for Nyborg Købstad II.

G. L. Wad.

Titel

Amtsforvalter over Nyborg og Tranekær samt til præsident i Nyborg købstad

Ejendom

I 1671 skulle der sælges ud af Nyborg Ladegårds gods. Byen, der var trængt oven på krigen mod svenskerne, skulle have jorderne tilbudt først, men ved en noget mistænkelig handel blev det i stedet en vis Claus Rasch, der fik godset på hænderne. Han opførte herregården Raschenberg, som i 1690 blev anerkendt som hovedgård.

Claus Rasch var den første amtsforvalter for Nyborg og Tranekær amter og havde to år tidligere af kronen købt en bondegård ved navn Bavnegården. Den lå, hvor det nuværende Juelsberg ligger, og han kaldte stedet Raschenberg. Det lykkedes Rasch – bl.a. via erhvervelsen af det tidligere ladegårdsgods og via et giftermål – at samle et betydeligt areal i tilknytning til gården. I løbet af få år havde han således erhvervet nok til, at Raschenberg kunne få kgl. stadfæstelse som hovedgård. Claus Rasch byggede en hovedbygning af bindingsværk, hvis udseende man ikke længere kender. Han genopbyggede godsets gårde og sørgede desuden for gode forhold for sine fæstere, men fik i kraft af den ovennævnte handel et lidt tvivlsomt eftermæle. Efter hans død var gården i nogle år på skiftende hænder, hvorefter den i 1771 blev købt af Gregers Christian Juel, der i sin karriere beklædte flere forskellige poster i centraladministrationen. Han nåede at påbegynde en ny hovedbygning, inden han døde i en alder af blot 38 år i 1776.

Byggeriet gik dog ikke i stå, idet hans enke, Amalie Christiane Raben, herefter varetog ledelsen af ikke blot byggeri, men også af godset. Det omfattede da hele fire Sognekirker samt Sprogø, der imidlertid stadig fungerede som station for de rejsende, som skulle krydse Storebælt. Den nye klassicistiske hovedbygning var i to stokværk med et trefags midterparti, der oprindelig havde en afrundet afslutning foroven. Bygmestrene var først G. D. Tschierscke, og siden G. E. Rosenberg, som især stod for det indre. Ved den nye hovedbygning anlagde man en romantisk have med et tempel, der stadig står på en høj lige ud for havesalen.

Gregers Christian Juels enke oprettede i 1797 stamhuset Juelsberg, og Juelsberg ejes også i dag af Juel-slægten. Det er muligt at overnatte på Juelsberg, som har værelser til udlejning, og der er adgang for offentligheden til haven.

Ejendom

Kilde: Nicolay Jonge, Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse. 1777 Aunslev-Sogn, hvis Kirke ligger ved Landeveien paa Marken, og ved Kirken er et Hospital. Man siger, at Kirken er kaldet Aunslev eller Avindslev efter en Kiæmpe, som blev kaldet Avind eller Misundelse, fordi ingen torde vove sig imod ham; og vises den Høy, hvori han skal ligge begraven. Til Sognet hører Aunslevbye, som har 25 smaa og store Gaarde. Skalkendrup, hvor Præstegaarden ligger, har 12 store og smaa Gaarde, saa og 6 Huse. Aaskougaarde, 2 Gaarde.

Grønholt, een Gaard, eet Huus. Agetved, har 16 Boels-Huse. Reistrup, har 12 Gaarde, 3 Huse. Knurrenborg, eet Huus.

Rystrup, et Skovhuus. Kirkendrup, har 9 Gaarde, 3 Huse. Skrøbeshauge, 1 Boel, 1 Huus.

Raskenberg, en Herregaard, oprettet mod Enden af forrige Aarhundrede af en liden Gaard kaldet Vagnergaard, hvortil daværende Eier Klaus Rask, Præsident i Nyeborg, kiøbte Nyeborgslots-Ladegaardsgrunde, som strække sig lige ind til Staden Nyeborg, Hvorpaa denne Herregaard blev kaldet efter hans Navn, Raskenberg, hvortil er en anseelig Avling, 4 Kirker og flere Tiender, har skiønt Bøndergods, ligeledes skiøn ung Skov af Eeg og Bøg; dens Hovedgaardstaxt er 66 Tdr. 3 Fkr. 1 Alb., Skovskyld 1 Td. 3 Skpr. 1 Fkr. 1 Alb. Denne Herregaard har tilforn hørt til Nyeborgkirke, men er efter kongelig Befaling nu henlagt til Aunslevkirke. Under Raskenberg henhører den lille Øe Sprog eller Sprogøe i Beltet.

Titel

Landkommissær over Fyn og benådedes 2. juni 1680 med adelig hjelm og skjold.

Titel
  1. december 1682 beskikkedes Claus Rasch, f. 1639, til politimester i København og senere hele Danmark. http://www.politi.dk/Koebenhavn/da/omos/om_politikredsen/historie/Historie.htm#SubHeader3
Titel

Borgmester i Hovedstaden samt Assessor i Kommercekollegiet

Titel

1690 blev han kancelliråd

Titel

1702 fik han Sæde i Politiretten.

Begravelse

https://da.wikipedia.org/wiki/Jørgen_Jørgensen_Sorterup

Note

Politimester Claus Rasch blev født i Vesterholm den 22. august 1639 som søn af Peter Rasch og Cathrine Anderses. Under Svenskekrigene flygtede han til København, han trådte ind i hæren og avancerede i sit tyvende år til underofficer. Han udmærkede sig under Københavns belejring. Statholder Christopher Gabel udnævnte ham til sin sekretær. I 1662 blev han af kongen udnævnt til amtsforvalter over Nyborg og Tranekær samt til præsident i Nyborg købstad. Christian V udnævnte ham til landkommissær over Fyn og benådede ham den 2. juni 1680 med adelig hjelm og skjold. Den 23. juni 1683 fik han bestalling som politimester i København. I denne stilling gjorde han god fyldest, han gennemførte flere reformer. Aaret efter blev han beskikket som assessor i Commerce Collegiet. Nogle år efter blev han udnævnt til øverste borgmester i København. I flugt med disse udnævnelser steg han i rang: 1690 blev han kancelliråd, 1697 justitsråd og 1700 etatsråd. Han døde den 8. januar 1705. Han var 2 gange gift. Hans første hustru var Elisaheth Scheffer, hun var født i Nyborg den 26. februar 1619, hendes forældre var rådmand Anders Hansen Scheffer og Kirsten Eriksdatter. Den 25. juni 1664 blev hun i Nyborg viet til Claus Rasch, hun havde da siddet som enke efter Sognepræsten i Nyborg Mads Lerke, med hvem hun havde 5 børn. I ægteskabet med Rasch fødtes en datter, som døde i 12 års alderen. Elisabeth Scheffer døde den 19. september 1690 og blev den 9. oktober bisat i Nyhorg kirke. Sit andet ægteskab indgik Claus Rasch med Anna Margrethe Lorenzen den 23. oktober 1695. Hun var datter af købmand Christian Lorenzen i Flensborg, hun havde først ægtet købmand Hans Hinrich Norck i København, som døde i 1694. Efter Claus Rasch's død ægtede hun i 1709 kaptajn Erik Flemming Ulfeldt. Hun døde i Nyborg den 28. februar 1710. I ægteskabet med Rasch fødtes en søn og 3 døtre, hvoraf sønnen og en datter døde før faderen. Claus Rasch var gennem sin første hustru bleven en velhavende mand. Han opkøbte bøndergårde og øgede jordbesiddelsen, så han til sidst ejede 220 tdr. hartkorn bøndergods. Han opførte herregården Raschenberg, som i 1690 blev anerkendt som hovedgård. Da den efter flere ejerskifter kom i slægten Juels besiddelse, fik den navnet Juelsberg, som den har endnu.

Note

Claus Rasch, 22.8.1639-8.1.1705, politimester. Født på Vesterholm, Quern sg. i Angel, død på Raschenberg, begravet i Nyborg. Da den danske hær 1657 trak sig tilbage gennem den jyske halvø fik R. lejlighed til "at bevise Kong Frederik III sin Dyd og Tapperhed" hvorefter han kom til Kbh. og 1659 under belejringen avancerede til underofficer. Christoffer Gabel blev opmærksom på ham og tog ham til sin sekretær. Han vandt også kongens yndest så at han 1662 blev skriver og ridefoged over Nyborg amt som han tilmed administrerede i amtmands sted til 1671 desuden blev han 1664 som præsident stillet i spidsen for Nyborg magistrat, og ved sit samtidige ægteskab vandt han både formue og svogerskab med byens første familier. 1669 købte han af kongen bondegården Bavnegård hvortil han ved mageskifte med kongen erhvervede 24 gårde i omegnen, og 1675 fik han kgl. tilladelse til at nyde denne sin gård og tilliggende med adelig frihed. Våbenbrev fik han 1680, og med sine 220 tdr. hartkorn bøndergods blev gården Raschenberg (nu Juelsberg) 1690 anerkendt som hovedgård. Han var desuden landkommissær i Fyn, medejer af Harridslevgård og ejer af nyborgske ejendomme. Sit jordegods bragte han med stor dygtighed, men ikke altid ganske hæderligt, i en blomstrende tilstand. Da således præsident, borgmester og råd i Nyborg 1672 ved mageskifte med kronen skulle have 56 tdr. hartkorn marker og skove af Nyborg amts ladegård til fordel for købstaden, lykkedes det ved underfundighed R. at tilvende sig disse jorder. Havesyg og despotisk som han var tillod han sig senere så mange overgreb og gjorde sig så forhadt at borgerskabet indgav klage til kongen der lod sagen undersøge ved en kommission hvis dom 1699, stadfæstet af højesteret 1700, i alt væsentligt gik R. imod, og borgmester og råds legat på 50 rdl. for trængende i Nyborg blev derefter stiftet som sejrsmonument. Det var dog ikke som byens præsident R. led dette nederlag, thi allerede 1682 var han, da enevælden tog den opgave op at organisere landets politivæsen, blevet udnævnt til politimester i Kbh. og det hele land samt til assessor i højesteret. Med energi og hensynsløshed virkede han i sit alt for omfattende embede der først 1701 blev indskrænket til Kbh. alene, og som medlem af de mangfoldige kommissioner der i disse år nedsattes om brandvæsen, broer, kanaler, lygter m.m., udførte han en stor organisatorisk gerning. Desuden var han fra 1684 borgmester i Kbh. og medlem af kommercekollegiet; 1691-95 og 1699 deltog han i de vigtige kommissioner i rådstuen for slottet, 1700 var han medlem af regeringskommissionen, nedsat i anledning af krigsforholdene, og 1702 fik han sæde i politiretten. Han blev en mand der samlede mange klager over sit hoved og fik adskillige påmindelser om at passe hvad der påhvilede ham. 1701 adjungeredes J. B. Ernst ham som medhjælp, og han opholdt sig ofte lang tid ad gangen på Raschenberg. I en håndfast tid var han populær på grund af sin gemytlighed og evne til at tømme de største bægre; om ham og familien til ære rimede samtidens største poeter. – Kancelliråd 1690. Justitsråd 1697. Etatsråd 1700. Familie Forældre: Peter R. (død efter 1672) og Cathrine Andersen Steinberg (død 1683). Gift 1. gang 25.7.1664 i Nyborg med Elisabeth Andersdatter Scheffer, født 26.2.1619 i Nyborg, død 19.9.1690 sst. (gift 1. gang 1640 med sognepræst i Nyborg Mads Pedersen Lerche, 1610-60), d. af rigens skriver, senere tolder og rådmand i Nyborg, Anders Hansen S. (1570-1626) og Kirsten Eriksdatter (ca. 1600-35, gift 2. gang 1626 med rådmand i Nyborg Peder Hansen Walter, ca. 1590-1657 (gift 1. gang med Anne Berthelsdatter, ca. 1602-22, gift 3. gang med Anne Jacobsdatter, død 1665, gift 1. gang med Johan Wencke)). Gift 2. gang 23.10.1695 med Anna Margrethe Lorenzen, begr. 28.2.1710 i Nyborg (gift 1. gang med købmand i Kbh. Hans Heinrich Nørck, død 1694, gift 3. gang 1709 med kaptajn Erik Flemming Ulfeldt, 1676-1732), d. af købmand i Flensborg Christian L. (ca. 1633-efter 1680) og N. N.

Bibliografi Hans Mule Clausøn: Ligprædiken over Elsebeth Scheffer, 1693 12-22. Jørgen Sorterup: C. R., hans lefnetz ihukommelse, 1705. O. Nielsen i Pers. hist. t. I, 1880 278-80 282 283f = samme forf.s Kbh.s politimestre og politidirektører, 1881. Samme: Kbh.s hist. og beskr. V, 1889 482-93 o.fl.st.; VI, 1892 361-68 o.fl.st. Edv. Holm: Danm.-No.s indre hist. 1660-1720 I, 1885 322-26. Otto Staggemeier: Jordebog for Nyborg købstad II, 1893 27-42. K. Carøe i Hist. medd. om Kbh. VI, 1917-18 110-19 121. Arthur G. Hassø: Kbh.s brandvæsens hist., 193142-81 97-100.

Kilde: http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Politimester/Claus_Rasch

Født
Note: Aftegnet af Sigvard Mahler Dam
Ejendom
Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Juelsberg
Ejendom
Ejendom
Titel
Note: Aftegnet af Sigvard Mahler Dam
Død
Note: http://da.wikipedia.org/wiki/Juelsberg
Begravelse
Begravelse
Medie objekt
Note: http:/www.eremit.dk/ebog/bkh/1/bkh1_1.html
Medie objekt
Medie objekt